Arbejdstøj til alle situationer
MASCOT® WORKWEAR

Behind the scenes

Professionelle fodboldspillere trak i arbejdstøjet, da MASCOTs fototeam rykkede ind på SIFs træningsbaner en mandag formiddag. Kom med om bag kameraet.

Fire professionelle fodboldspillere i Silkeborg IF stillede veloplagte op til fotooptagelserne. Vi var på jagt efter billeder af målmanden Thomas Nørgaards redning oppe under overliggeren, en svævende flugter, som Ari Mohr Jóhnson klarede, en glidende tackling af Jeppe Illum og et glidende jubelråb af Frank Hansen. Alt sammen i arbejdstøj og sikkerhedssko fra MASCOT. Med de fire situationer viser billederne nogle af de centrale kvaliteter for arbejdstøj fra MASCOT: Slidstyrke, bevægelsesfrihed og komfort i al slags vejr.

Der er redigeret meget i billederne, lagt nye baggrunde på osv. for at få den helt rigtige (dynamiske og dramatiske) stemning frem. Dynamikken og historien er blandt andet skabt med de røde streger på billederne. Man skal kunne se, hvad det drejer sig om, også uden at der er tekst på billedet. 


Spillerne levede sig virkelig ind i det. Da Frank Hansen skulle glide gennem græset og vise jubel, brølede han, så resten af truppen, der trænede nede i den anden ende af banen, stoppede og så forundret op mod Frank. Man kan selvfølgelig ikke se på fotoet, at han råber. Men man kan se, hvordan blodårerne på halsen står frem. Det er autentisk i en grad, vi ikke på forhånd havde turdet håbe på. 


Thomas Nørgaard strakte sig helt op under overliggeren, da han skulle demonstrere bevægelighed i MASCOT arbejdstøj. MASCOT-medarbejderne var bekymrede for, om han skulle slå sig, når han landede på græsset gentagne gange, og de foreslog at lægge en madras. Thomas Nørgaard kunne ikke lade være med at smile, da han rystede på hovedet af forslaget.


Ari Mohr Jóhnson sprang højere end fotograferne havde turdet håbe på, da han demonstrerede teknik i det halvt liggende flugtskud.  

Læs mere om tilblivelsen af billederne i artiklen her: Fodboldspillere trækker i arbejdstøjet - SIF in business

Se hvordan det gik til her:

 

Behind the scenes



 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385