Arbejdstøj til alle situationer
MASCOT® WORKWEAR

MASCOTs nyheder frigivet på storslået event

20. maj 2008
MASCOT afholdt 16. maj en stor event, hvor alle årets arbejdstøjsnyheder kunne ses i aktion for allerførste gang. Repræsentanter fra MASCOTs forhandlere over hele Danmark var mødt op for at se produktnyhederne som de første.


MASCOTs nyheder 2008 nyheder fik vist, at de kan stå distancen under et actionfyldt modeshow med Team Jiyo, som optrådte med parkour, stunt, akrobatik og breakdance. Forhandlerne fik set, at der er tale om beklædning, man i den grad kan bevæge sig i.
MASCOT har meget at byde på dette år. De første af et rekordantal nyheder er på vej ud i butikkerne i disse dage, og efterårsprodukterne er at finde i butikkerne fra august.

Stor nyhed: knickers med knælommer
Turbinehallen i Århus lagde rammen om MASCOTs event, og her kunne publikum se, at der i udpræget grad er godt nyt til kvinder, håndværkere og til brugere med behov for lidt ekstra varm beklædning til efteråret og vinteren. Til de forårs- og sommervarme håndværkere er der kommet rummelige knickers med knælommer og hængelommer i en let stofkvalitet, der er meget behagelige i sommervarmen. De udgør en af sæsonens mest efterspurgte nyheder, og den ene model har diskrete prints og tern i samme stil som sæsonens modetøj. I det hele taget har MASCOT gjort alt forarbejdet til, at det kan blive en forhåbentlig lun sommer. Lækre T-shirts, shorts samt lange bukser i en let stofkvalitet er at finde i nyhedsprogrammet. Alt blev vist frem og efterset i sømmene af de mange forhandlere.

Forhandlerne ser nyhederne først
Om måden at ’frigive’ nyhederne på, siger MASCOTs adm. direktør Michael Grosbøl: »Vi har i år valgt at invitere vores forhandlere ind for at se vores produktnyheder. Det gør vi for at give dem, der står sælger produkterne til daglig, en ekstra oplevelse. Vores gæster har selvfølgelig også mulighed for at få nye ideer til, hvordan tøjet kan sættes sammen og bruges. Men mest af alt handler det om, at forhandlerne som de første ser tøjet, så de har ekstra viden og er klædt godt på til at kunne vejlede kunderne på den rigtige måde i butikkerne«.

Undertøj med indhold af bambus

Da danserne kom på scenen iført det nye MASCOT undertøj, vakte det stor begejstring blandt tilskuerne. MASCOT lancerer i efteråret to typer undertøj til at bære inden under arbejdstøjet. Helt nye materialer er taget i brug, og det betyder, at brugerne i efteråret kan iklæde sig produkter af polyester med en tilsætning af brændt bambus. Bambus gør polyesteren både isolerende, svedtransporterende, antibakteriel og antistatisk. Ydermere er produkterne multifunktionelle ved at være hurtigttørrende og beskyttende mod UV-stråler. Underbeklædningen er helt sømløs og særdeles behagelig at bære.

Specialdesign til kvinder
Kvinderne i danseshowet var også perfekte ambassadører for MASCOT til fremvisning af de nye kvindemodeller i serviceserien MASCOT® FRONTLINE. De nye modeller er figursyede og stofkvaliteten af bomuld og elastan gør produkterne særdeles behagelige at bære. I alle fire farvenuancer er der enkle, små syninger med rød tråd på fremtrædende steder, som bidrager til at skabe god sammenhæng, når forskellige produkter fra serien kombineres. Det gør eksempelvis, at en arbejdsplads med både mænd og kvinder kan få et ensartet og professionelt udtryk. MASCOT® FRONTLINE-serien er skabt med henblik på brugere inden for servicefag samt chauffører, montører og teknikere.

Nye detaljer i fodtøjet
I det hele taget lægger MASCOT stor vægt på at forske i nye materialer og nye features. Dette ses også i MASCOTs serie af sikkerhedsfodtøj. I efteråret 2007 sendte MASCOT for første gang et sortiment af sikkerhedsfodtøj i handlen og allerede i år, er der udviklet nye produkter med helt nye detaljer og features.
Alt dette og mere til blev fremvist på MASCOTs event. Yderligere blev der fremvist smagsprøver på det nye børnetøj og på den fluorescerende beklædning. Med alle nyhederne har MASCOT nu det stærkeste program i historien med beklædning og sikkerhedsfodtøj til enhver smag og ethvert fag.

 

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385