Arbejdstøj til alle situationer
MASCOT® WORKWEAR

Hold fødderne varme og tørre med MASCOTs sokkesortiment

10. august 2009
Som noget nyt lancerer MASCOT et dugfriskt sokkesortiment.
Efter at have fået en lang række henvendelser fra brugerne med ønsker om sokker, gik MASCOTs produktudviklere i gang med at designe og konstruere en række forskellige sokker, der er mere moderne i designet end tidligere modeller, og som yder høj komfort. Kendetegnet for de forskellige par sokker er, at de alle er sammensat af forskellige typer materialer af høj kvalitet med hver deres egenskaber.

Høj komfort og super åndbarhed
Kombinationen af de forskellige typer materialer opfylder forskellige behov hos brugeren. Blandingen af merinould og akryl sikrer brugeren varme fødder, høj komfort og super åndbarhed, så fødderne omvendt heller ikke bliver overophedet. Lycra® er med til at holde sokkerne på plads på foden, og frottépolstring under foden giver en ekstra beskyttelse og høj slidstyrke. Materialet Coolmax® transporterer sved væk fra fødderne og holder dem tørre, og materialets antibakterielle egenskaber mindsker svedlugt.

Nul huller og dårlig fodlugt
Sokkerne er konstrueret på hver deres måde, så der er god mulighed for brugeren for at finde en sok, der passer til individuelle behov og arbejdssituationer. For eksempel er modellen med ekstra langt skaft velegnet til brug i støvler, mens modellen med ekstra lavt skaft passer perfekt i sommervarmen til et par shorts eller knickers, hvor strømpen skal være skjult i skoen. Disse sommersokker, som også fås med et almindelig skaft, har en specifik venstre og højre, formet så de støtter foden optimalt. God elastik og specialkonstruktion sørger for at holde sokkerne på plads på foden og sikrer, at der ikke dannes folder, som kan gnave. Med forstærkninger på hæl og tå og materialer som akryl og Coolmax®, kan brugeren uden tøven tage skoen af fx hos et besøg hos kunden uden at skulle tænke på huller eller dårlig fodlugt.

På god fod med MASCOT® FOOTWEAR
MASCOTs nye sokkesortiment giver brugere af MASCOT® FOOTWEAR den optimale støtte og komfort, da sammenspillet mellem konstruktionen af de nye sokker og MASCOTs sikkerhedsfodtøj giver brugeren oplevelsen af ”den fulde pakke”. Både i MASCOTs sikkerhedsfodtøj og i sokkerne er den seneste teknologi anvendt. Med sokkernes funktionelle materialer og de designmæssige detaljer fuldender sokkesortimentet skoens komfort og sikrer brugeren varme og tørre fødder igennem en lang dag på arbejdspladsen.
 

Relevante links

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385