MASCOT® WORKWEAR

En drømmeserie af arbejdsbeklædning til industrien

28. juni 2010
Og det gælder ikke alene for brugerne af tøjet, men også for de vaskerier, der hver dag behandler tusindvis af beklædningsdele.

 

Under udviklingen af den helt nye serie af arbejdstøj til industrien blev vaskerierne spurgt, hvordan tøjet skulle være, for at det ville blive en drømmeserie for dem. Og de har fået det hele, ifølge produktudviklingsafdelingen hos MASCOT. Alle de praktiske detaljer som fx nemt udskiftelige knapper, stropper til ophæng, og at farven holder til utallige vaskeprocesser er integreret i den nye MASCOT® INDUSTRY-serie. Serien tæller i alt 22 helt nye modeller og er fordelt på tre typer: en kanvas-serie, en twill-serie samt en række vinterprodukter.

 

Nu med kanvas til industrien

Den store nyhed er, at en serie, der er lavet til industrien, for første gang er produceret i kanvas-struktur. Kanvas er en væveform, der har et lidt groft og moderne look, og som er virkeligt behageligt at bære. Det er blødt og vævet på en sådan måde, at luftgennemstrømningen er lidt større end ved andre vævninger. Det gør det virkeligt velegnet at bære i lune omgivelser. Der er desuden skruet op for de funktionelle detaljer og serien er så bred, at der eksempelvis kan vælges mellem syv forskellige benklæder i enten bomuld eller polyester/bomuld. Samtidig får industriens brugere for første gang MASCOTs mere moderne pasform med lav talje og forskåret linning.

 

Fælles identitet hos slutbrugerne

MASCOT® INDUSTRY gør det også muligt at skabe en fælles identitet via på store arbejdspladser. Og det var netop et af de vigtigste emner, som kom frem, da de store industriarbejdspladser blev adspurgt i udviklingsprocessen. Her arbejder mange forskellige typer af brugere med mange forskellige behov, og det har hidtil været næsten umuligt at iklæde dem tøj, der passede sammen på tværs af arbejdsfunktionerne. Dette er tilgodeset i MASCOT® INDUSTRY, som giver fx lageransatte, chauffører og ansatte i produktionen mulighed for at vælge tøj fra samme serie, men med meget forskellige funktioner. Der er fire mørke farver at vælge imellem (mørk marine, sort, kobolt og mørk antracit), og brugere der hellere vil have en mere traditionel pasform kan eksempelvis bare vælge et twill-produkt. Farverne er afstemte på tværs af serien, så der er alle muligheder for at mikse og matche, så den perfekte kombination for den individuelle bruger opnås.

Find MASCOT® INDUSTRY hos din lokale forhandler af arbejdsudstyr fra 1. september 2010. 

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385