Arbejdstøj til alle situationer
MASCOT® WORKWEAR

MASCOT Vietnam

11. november 2011
Mascot International Vietnam blev 11. november 2011 udsat for en arbejdsnedlæggelse blandt de produktionsansatte med krav om en generel lønforhøjelse.

 

Aktionen var timet, så den fandt sted samtidig med et besøg fra en delegation fra det danske fagforbund 3F.

Medarbejderne fremsatte ikke konkrete lønkrav, men MASCOT Vietnams ledelse inviterede med det samme medarbejderne til møde den 12. november om morgenen for at drøfte situationen. Efter MASCOT Vietnams møder med såvel medarbejderrepræsentanter som arbejdsmarkedsmyndigheder mødte over halvdelen op på arbejde igen. De vietnamesiske myndigheder har opfordret alle medarbejderne til at genoptage arbejdet med det samme og løse problemerne ved forhandling.

Symaskinerne snurrer igen
Efter en lille uges produktion på nedsat drift, er alle ansatte på nær nogle få vendt tilbage på arbejdet. MASCOTs ledelse har haft svært ved at finde frem til årsagen til strejken, men noget tyder på, at det er initieret af en anden virksomhed i området i jagten på arbejdskraft. Der er stor rift om de dygtige medarbejdere i området, og dem har MASCOT heldigvis mange af. Betalte ballademagere har tvunget sig adgang til MASCOTs fabrik og truet medarbejderne, så det har været meget ubehageligt for både de ansatte, der mødte op, og for MASCOT som arbejdsgiver.

Det er første gang i MASCOTs historie, at MASCOTs ledelse har skullet forholde sig til en strejke, og som administrerende direktør Michael Grosbøl siger: »Forhåbentlig også den sidste. Lønnen er forblevet den samme, men såvel MASCOT som de strejkende har tabt på denne episode.«.

Produktionen øges
MASCOT har naturligvis mistet vigtig arbejdskraft under den delvise arbejdsnedlæggelse. Man er nu i gang med at øge kapaciteten og at rekruttere arbejdskraft på eksterne systuer, så det tabte hurtigt indhentes. Strejker er desværre ikke en sjælden måde at løse konflikter på i området. Myndighederne oplyser, at 17 virksomheder i det nordlige Vietnam i de seneste måneder har været ramt af tilsvarende arbejdsnedlæggelser.

MASCOT Vietnams gennemsnitslønninger er pt. knap det dobbelte af den regerings-fastsatte mindsteløn. MASCOT Vietnam er også SA8000 certificeret, hvilket dokumenterer, at virksomheden lever helt og fuldt op til de gældende standarder for løn- og arbejdsforhold. Siden 2008 har MASCOT Vietnam modtaget 4 priser af de vietnamesiske myndigheder som et forbillede for andre udenlandske investorer i Vietnam. 

 

 

 

Relevante links

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385