MASCOT® WORKWEAR

Farvel til trætte fødder på en lang arbejdsdag

9. januar 2012
Ha’ det godt i dine sikkerhedssko - hele dagen. Komfort og fleksibilitet kendetegner MASCOTs tre par nye sikkerhedssko.

 

En ny indlægssål, der er bedre tilpasset foden, giver dig en rigtig god komfort på din arbejdsdag. Den er blandt andet designet med ekstra støtte ved svangen og en støddæmpende pude i hælen - en stor hjælp, hvis du for eksempel arbejder på et hårdt underlag og bevæger dig meget rundt i løbet af dagen. Som et ekstra plus er sålen fugtabsorberende, så du ikke kommer til at svede i skoene, selvom fødderne er pakket godt ind for at give den bedste beskyttelse!

Fleksibilitet hele vejen igennem
Den yderste sål er også blevet mere fleksibel, fordi den er lavet af et meget blødt og smidigt gummimateriale. Det betyder, at du har god kontakt med det underlag, du bevæger dig på, og på den måde mindsker risikoen for at skride ud og falde. Med skoenes gode og fleksible egenskaber har du alle muligheder for at befinde dig godt i de nye sikkerhedssko. Du kan komme rundt i forskellige arbejdspositioner uden at blive øm og træt i fødderne.

En ”lettere” model
Skoene er helt rigtige til dig, der arbejder inden for let industri, byggeri eller servicefag – fx med elektronik, transport, på et lager, i en fabrikshal eller med håndsværksfag, der ikke kræver, at du ligger meget på knæ eller arbejder med væsker eller kemikalier. I så fald skal du have sko med ekstra tåforstærkning og et vandtæt lædermateriale. I MASCOTs nye sko er der dog ikke gået på kompromis med sikkerheden, og der er sømværn og tåkappe som i MASCOTs andre sikkerhedssko.

De tre nye skomodeller er allerede at finde hos din forhandler og hedder MASCOT® Leone, MASCOT® Saipal og MASCOT® Logan. Alle har de samme gode og komfortable egenskaber, men adskiller sig i designet – så er der noget for enhver smag!

 


Fra venstre: MASCOT® Leone, MASCOT® Saipal og MASCOT® Logan

 

 

Relevante links

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385