Arbejdstøj til alle situationer
MASCOT® WORKWEAR

MASCOT tager et ekstraordinært, socialt ansvar

20. oktober 2013
- Status siden Rana Plaza styrtede sammen: For ca. 6 måneder siden styrtede en bygning sammen i Bangladesh. Bygningskomplekset hed Rana Plaza og husede forskellige tekstilvirksomheder. Mere end 1100 mennesker omkom.
MASCOTs rolle
I det første stykke tid efter sammenstyrtningen vidste vi ikke hos MASCOT, at vi tidligere havde købt varer, som var blevet produceret på Rana Plaza, da leverandøren af de købte varer havde et andet navn end bygningen. Efter vi var blevet kontaktet af pressen (en journalist fandt en label fra en annulleret ordre fra 2011), fandt vi ud af, at en virksomhed i bygningen nogle år tidligere havde lavet nogle forskellige prøveproduktioner for os.
Vi placerede den sidste prøveordre i 2011, men da resultatet af denne - som de foregående - ikke var tilfredsstillende, ophørte samarbejdet.

MASCOT har ikke juridisk ansvar
Efter sammenstyrtningen har ILO (International Labour Organization) været vært for to møder i Geneve om kompensation til de efterladte. På første møde deltog MASCOTs advokat for at få fastlagt MASCOTs juridiske ansvar. Det viste sig hurtigt, at MASCOT ikke har et sådant.

Oprettelse af en fond
Imidlertid ønsker MASCOT at bidrage til de skadelidte og efterladte, hvorfor MASCOTs administrerende direktør deltog i det andet møde i Geneve. På mødet blev en model til en fond skitseret, som kan hjælpe de skadelidte og efterladte. De deltagende virksomheder var naturligvis optaget af, at fondens midler havner i de rigtige lommer.

Seks måneders løn til de ansatte
En af virksomhederne, som producerede på fabrikken på sammenstyrtningstidspunktet, har efter tragedien udbetalt seks måneders løn til de konti, som tilhørte samtlige medarbejdere på fabrikken på Rana Plaza. Dermed kunne de deltagende virksomheder på mødet i Geneve konstatere, at umiddelbar hjælp var givet til de skadelidte og efterladte. Den umiddelbare hjælp er vigtig, da etableringen af fonden er meget arbejds- og tidskrævende. I forbindelse med oprettelsen af fonden skal alle overlevende interviewes, og det samme gælder de omkomne personers efterladte. Til formålet er blandt andet udviklet iPad-applikationer mv., som skal holde styr på de mange data, herunder skadelidtes méngrader mv. Formålet er at fordele midlerne så retfærdigt som muligt. Processen er i fuld gang og har været det i en periode.

Ekstraordinær donation
På trods af at MASCOT kun fik lavet nogle få prøveproduktioner på en lille del af fabrikken nogle år inden sammenstyrtningen, har MASCOT valgt at donere et sekscifret kronebeløb til de skadelidte og efterladte. Beløbet bliver indbetalt, så snart fonden er oprettet. Dermed har MASCOT valgt at tage et socialt ansvar med donationen - i et land hvor en stor del af verdens tekstilproduktion fortsat foregår.
 

Relaterede nyheder

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385