Arbejdstøj til alle situationer
MASCOT® WORKWEAR

MASCOT tildeles international pris for europæisk Customer Service Leadership

23. september 2013
Den danske arbejdstøjproducent Mascot International A/S er blevet udvalgt blandt de 700 europæiske producenter af arbejdstøj.

Det er det anerkendte, internationale analysebureau Frost & Sullivan, der har analyseret det europæiske marked for arbejdstøj. Frost & Sullivan uddeler prisen til den virksomhed, der har demonstreret den højeste ekspertise inden for kvalitet, aktualitet og serviceomkostninger målt på hvad det skaber i form af kundeværdi. Som eksempel fremhæves MASCOTs effektive og tidsbesparende webbestillingsløsning MASCOT® SmartStore, som stilles gratis til rådighed for forhandlere og kunder.

Værdien af produkter øges via høj service
Med baggrund i interviews og dataindsamling i branchen valgte analysebureauet at tildele MASCOT en pris for Customer Service Leadership: »I dagens konkurrenceprægede arbejdstøjmarked er enestående service nøglen til at vinde kundernes loyalitet og sikre kundefastholdelse. MASCOT er kontinuerligt vokset ved at øge værdien af sine produkter gennem teknologisk geniale og innovative servicetilbud, der hjælper med at lette kundernes arbejde«, siger Aparna Balasubramanian, som er Research Analyst hos Frost & Sullivan.

MASCOT® SmartStore er solidt servicesystem
Hæderen gives især for MASCOTs webbestillingsløsning MASCOT® SmartStore, som MASCOTs forhandlere og kunder i stort tal har tilsluttet sig over de seneste par år. Bestillinger af arbejdstøj og personlige værnemidler gennem MASCOT® SmartStore reducerer omkostninger, tidsforbrug, fejlkilder og mængden af administration. Det gælder fra brugeren på byggepladsen, til formanden/administratoren på kontoret, og til forhandleren i butikken. Frost & Sullivan uddyber: »Håndtering af medarbejdernes arbejdstøj er et tidskrævende og tungt administrativt arbejde for virksomheder med ansatte, der dagligt bruger arbejdstøj. Til løsning af dette er MASCOT® SmartStore et solidt servicesystem, som sikrer kunderne en enkel og strømlinet styring af deres tøjbestilling. Hermed imødekommer MASCOT® SmartStore et hidtil ubesvaret behov i markedet«, siger Aparna Balasubramanian.

Også et budgetværktøj
Det er ikke alene arbejdstøjbrugere og forhandlere, der har stor nytte af MASCOT® SmartStore. Lederne hos kunden får et budget- og styringsværktøj: »MASCOT ® SmartStore hjælper arbejdsgiverne til planlægning af de økonomiske budgetter. Med MASCOT® SmartStore udstyres kunden med et brugervenligt system til at overvåge ansattes udgifter, idet hver enkelt medarbejder udelukkende har ret til at vælge fra det udvalgte produktkatalog og inden for de tildelte point«, udtaler Aparna Balasubramanian.

Altid kunden i fokus
MASCOT prioriterer sine udviklingsprojekter efter den værdi, de skaber for slutbrugere og forhandlere. Dette har været tydeligt gennem virksomhedens udvikling af innovative produkter gennem mange år, og paletten af serviceydelser er over de seneste år også øget betydeligt. »Mascot International A/S er en yderst kundeorienteret virksomhed. På baggrund af den massive fokus på innovation i design, kvalitet og ekstraordinær kundeservice, har virksomheden oplevet konstant vækst og rangerer blandt de førende producenter af arbejdstøj i Europa«, siger analytiker Aparna Balasubramanian.

Ny udgave af MASCOT® SmartStore
MASCOT har netop lanceret en ny udgave af MASCOT® SmartStore, som indeholder endnu flere funktioner, der kan strømline bestillingen af arbejdstøj og personlige værnemidler for forhandlere og kunder. Systemet er stadig meget brugervenligt og kan anvendes fra enhver computer/tablet/smart phone med internetforbindelse på alle tider af døgnet. I øjeblikket bestiller 70.000 kunder arbejdstøj ved hjælp af MASCOT® SmartStore og der kommer hele tiden nye til. Systemet er tilgængeligt på foreløbigt 10 sprog.

Om MASCOT
MASCOT er en international, familiedrevet virksomhed, der udvikler, fremstiller og markedsfører arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj af høj kvalitet. Virksomheden har i mange år oplevet en kraftig vækst inden for både omsætning og indtjening. MASCOT er markedsleder inden for arbejdstøj i Danmark og blandt de største mærker i Europa.

Om prisen
Frost & Sullivan uddeler denne pris til den virksomhed, der har demonstreret den højeste ekspertise inden for kvalitet, aktualitet og serviceomkostninger samt betydningen af ​​service i kundeværdi. Der uddeles ikke yderligere priser i forbindelse med den grundige analyse af arbejdstøjmarkedet.

Læs mere om MASCOT® SmartStore (åbner i nyt vindue):
MASCOT® SmartStore til FORHANDLER

MASCOT® SmartStore til VIRKSOMHED


MASCOTs eksportdirektør Kurt Madsen (th.) modtager prisen på vegne af MASCOT.

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385