Arbejdstøj til alle situationer
MASCOT® WORKWEAR

MASCOT påbegynder nyt byggeri i Laos

27. maj 2013
Det er endnu en produktionsenhed, som MASCOT nu er i gang med at bygge. Fabrikken bliver på ca. 9.000 m2 med forventeligt 800 medarbejdere.

Laos-fabrikken skal sammen med MASCOTs eksisterende fabrikker i Vietnam producere over 90% af MASCOTs beklædning.

Øget fleksibilitet med valget af Laos
MASCOT vælger denne gang Vietnams naboland Laos til den nye fabrik. Det sker for at få en bredere geografisk produktionsbase, og det øger fleksibiliteten og produktionsmulighederne. Fabrikken bygges i VITA Industrial Park, godt 20 km fra hovedstaden Vientiane.

Indvielse inden årets udgang
Planlægningen med etableringen af den nye fabrik i Laos er godt i gang. MASCOTs administrerende direktør Michael Grosbøl er sammen med MASCOT Vietnams direktør Thomas Bo Pedersen dybt involveret i hver eneste detalje i byggeriet, og man er nu klar til at påbegynde byggeriet. »Der er lavet tegninger, og vi har skrevet kontrakt om stålkonstruktionen og jord og beton-arbejdet. Selve byggeriet påbegyndes i denne uge, og vi forventer at kunne indvie den nye fabrik inden årets udgang«, siger Michael Grosbøl.

Ligesom med byggeriet i Vietnam vil MASCOT i Laos sætte standarden for høj byggesikkerhed og social ansvarlig produktion med trygge og gode arbejdsforhold.

MASCOTs fabrik i Laos bliver på ca. 9.000 m2 og forventes at stå færdig ved årets udgang.

Illustrationer er lavet af Royal Haskoning Vietnam.

 

Relevante links

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385