MASCOT® WORKWEAR

Ny superjakke med teknologi, der er testet i rummet

3. oktober 2013
I MASCOTs nye bud på den perfekte vinterjakke, anvendes Outlast® som fór – en teknologi, der oprindeligt er udviklet til NASAs rumprogram og er Certified Space Technology™.

Sammen med certificeret beskyttelse mod både kulde og nedbør og en masse gode funktioner til en krævende arbejdsdag er MASCOT® Frontera den optimale jakke til vinterlige vejrforhold.

Temperaturregulerende Outlast®
MASCOT® Frontera er udstyret med et for af det avancerede Outlast®-materiale. Outlast® virker som et slags indvendigt varmestyringssystem, så kroppen altid har en konstant, behagelig temperatur. Overskydende kropsvarme absorberes og lagres i bittesmå mikrokapsler inde i jakken. Når kropstemperaturen falder, frigives varmen og føres tilbage til kroppen. På den måde styres varmen og kontrolleres produktionen af sved. Som resultat har brugeren af jakken en perfekt temperatur inde i jakken – ikke for varmt og ikke for koldt. Jakken er desuden vandtæt, vindtæt og åndbar via MASCOTEX®-ydermateriale. Godkendt efter EN 343 - kl. 3/1 og EN 342 - klasse 3/2 (2,0 clo).

Detaljer til en travl hverdag
Ud over en ekstraordinær komfort, har MASCOT® Frontera alle de gode detaljer til arbejdsdagen i kølige omgivelser. I vindfanget ved frontlukningen sidder en smart telefonlomme, som kan tilgås, uden at jakken skal åbnes. Der er lommer til alle behov – heriblandt en brystlomme med magnetlukning, så lommen kan åbnes med én hånd og automatisk lukker efter brug, så indholdet bliver, hvor det skal. Hætte kan reguleres efter behov eller afmonteres. Sidst men ikke mindst har jakken god bevægelsesfrihed og en indvendig snøreregulering ved hoften i jakken, så den kan tilpasses individuelle behov.

Jakken er netop landet hos forhandlere over hele landet.

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385