Arbejdstøj til alle situationer
MASCOT® WORKWEAR

MASCOT tegner nyt fodboldsponsorat

15. oktober 2014
Denne gang er det Akademisk Boldklub Gladsaxe (AB), der har skrevet kontrakt med MASCOT som ny hovedsponsor for klubben. Aftalen løber i foreløbigt to år.

Partneraftalen indebærer blandt andet, at MASCOT får retten til eksponering både på Gladsaxe Stadion og på spillernes trøjer i alle kampe. »Vi er alle fantastisk stolte over, at førsteholdet skal spille med MASCOT® WORKWEAR på brystet frem over«, siger ABs salgschef Peter Lassen, og fortsætter: »Med MASCOT som sponsor får AB en yderst visionær og stærk samarbejdspartner, som vil være med til at løfte klubben både sportsligt og kommercielt.«

Hos MASCOT er der naturligvis også begejstring over, at man nu også er involveret i fodbold øst for Storebælt. »Vi har længe spejdet efter et attraktivt sponsor-engagement på Sjælland. Fodbold passer godt til MASCOT og AB gør i særlig grad«, fortæller ejer og administrerende direktør for MASCOT, Michael Grosbøl. Han henviser til fodboldklubbens stolte tradition og gode værdier. »Det kan godt være, at AB ikke ligger så lunt i tabellen i NordicBet Ligaen lige i øjeblikket, men det er en traditionsrig klub med mere end 100 års historie og en massiv opbakning fra områdets fodboldinteresserede. Vi er meget fortrøstningsfulde og sikre på, at fodbold i Gladsaxe ikke går af mode lige med det samme«, siger Michael Grosbøl. Han vil ikke nærmere ind på pengebeløbet i kontrakten, men siger, at AB skruede en attraktiv kontrakt med masser af eksponering sammen til en fornuftig pris. Såfremt stadionnavnet skulle blive frigivet af kommunen, vil MASCOT naturligvis også have interesse i at lægge navn til en ”MASCOT PARK ØST”. Her henvises til MASCOT PARK i Silkeborg, hvor MASCOT også har et hovedsponsorat.

Netop kendskabet til fodboldens verden ser ABs salgschef Peter Lassen som en stor fordel: »MASCOT er en virksomhed, som har erfaring med mulighederne inden for sportens verden. Sammen kan vi øge kendskabsgraden hos både MASCOT og AB – til gavn ikke alene for MASCOT og AB, men også vores andre samarbejdspartnere.«
Og der er mange gode fremtidsperspektiver, mener Peter Lassen, der også kender Silkeborg-funderede MASCOT fra sin tid som professionel i Silkeborg IF: »MASCOT er et stort brand på den internationale scene. At de vælger AB som platform til at markedsføre sig på viser, at de tror på vores koncept og brand. Jeg er stolt over, at det er lykkedes at gøre MASCOT til en del af vores partnernetværk. Vi skal nu i fællesskab sørge for, at MASCOT får aktiveret deres sponsorat på den bedst mulige måde«, udtaler Peter Lassen.

AB-spillerne Andreas Baes, Thomas Wiil-Andersen og Emil Farver

Kontakt:
MASCOT:
Adm. Direktør Michael Grosbøl: Telefon: 87244700/Mail: press@mascot.dk  

AB:
Salgschef Peter Lassen: 60 39 99 03/Mail: pl@ab-fodbold.dk

 
 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385