Arbejdstøj til alle situationer
MASCOT® WORKWEAR

Finansloven fremlægges på MASCOTs travle færdigvarelager

5. september 2014
MASCOT lagde i går lokaler til Handels- og udviklingsminister Mogens Jensens fremlæggelse af finanslovsforslaget. Det blev en uhyre interessant eftermiddag, med god diskussionslyst blandt paneldeltagerne og et spørgelystent og oplagt publikum.

Emnerne var, hvordan dansk erhvervsliv, NGO’er og fagbevægelserne kan arbejde sammen for at bidrage bedst muligt til at udvikle nogle af de fattige lande i verden. Der kom en masse gode vinkler på dette fra alle partnerne og håndslag på, at man i fremtiden bør være bedre til at benytte sig af hinandens forcer i dette arbejde.

CSR ikke kun en Københavner-begivenhed
Normalt plejer disse finanslovsforlag at blive fremlagt på Christiansborg, men for første gang tog man turen til Jylland: »Jeg ønsker at sende et klart signal om, at regeringens udviklingspolitiske prioriteter ikke kun er en Københavner-begivenhed, men i høj grad også angår danske virksomheder over hele landet. MASCOT er et godt eksempel på en virksomhed, der har skabt anstændige jobs i deres produktion i fattige lande i Sydøstasien,« siger Mogens Jensen.



MASCOTs CSR-profil
Det er MASCOTs fire fabrikker i Vietnam og Laos, der fik Udenrigsministeriet til at rette henvendelse til MASCOT. Fabrikkerne har MASCOT selv bygget op, og lige fra første spadestik har det været produktion under europæiske arbejdsvilkår. Fabrikkerne har også den mest kendte internationale dokumentation af CSR (socialt ansvar), SA 8000. Fabrikkerne har gode og trygge arbejdsvilkår med blandt andet organisationsfrihed og egen lægeklinik, som fungerer som praktiserende læge for alle medarbejdere.

Udvikling af fattige lande
Netop disse fabrikker blev også omtalt flere gange, som gode eksempler på CSR, bæredygtig vækst og udviklingen af (mulige) produktionslande. Tidligere har kritikken ofte lydt, at danske virksomheder blot udnytter den billigere arbejdskraft i udlandet, men den kritik er nu forstummet, fordi der er mange gode eksempler på, at alle parter får glæde af samarbejdet. Et godt eksempel på, at man i høj grad også er med til at udvikle de lande, vi producerer i, gav administrerende direktør for MASCOT, Michael Grosbøl: »Vi valgte lige fra begyndelsen at give alle vores medarbejdere et gratis måltid mad. Det er der flere andre virksomheder, der også gør. Forskellen var blot, at vi brugte flere penge pr. måltid pr. medarbejder for at få et godt og nærende måltid. Det rygtedes hurtigt, og det betød, at de omkringliggende virksomheder også måtte opgradere deres middagsmåltid for at ikke at miste medarbejdere. På den måde er vi med til at højne levestandarden.« 

 
Thomas Bustrup, Direktør for Dansk Industri, Mimi Jacobsen, generalsekretær for Red Barnet og Michael Grosbøl, Adm. direktør for MASCOT

Rustikke mødefaciliteter
Ministeren var meget tilfreds med forløbet af mødet, de gode diskussioner med spændende ideer og afviklingen hos MASCOT i de meget ’autentiske’ omgivelser. MASCOT havde nemlig – noget utraditionelt – valgt at afholde mødet midt i det travle forsendelsesområde på MASCOTs færdigvarelager i stedet for at byde indenfor i det dertil indrettede showroom. På en time blev forsendelsen omdannet fra et livligt område, hvor 60 medarbejdere dagligt suser rundt på trucks og pakker arbejdstøj til hele Europa, til et rustikt auditorium med udsigt til den vanlige kulisse: pakkerobot, et topmoderne sorteringsanlæg – og pallevis af produkter i kasser. Nærmere bestemt godt 3 millioner stk. arbejdstøj faktisk.

Se TV MidtVests indslag fra mødet her:

 
 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385