Arbejdstøj til alle situationer
MASCOT® WORKWEAR

Klar til lun luft over Danmark med nye knickers

8. april 2014
Med udsigten til lunere temperaturer er mange nu på jagt efter lettere alternativer til vinterens kraftige arbejdsbukser. Fra dette forår er udvalget blevet endnu større med to nye knickers i flere ensfarvede og tofarvede varianter.

Når der skal vælges sommerbukser, er det dels vigtigt, at de er lette og luftige. Samtidig skal de bibeholde den høje slidstyrke og alle funktionerne fra de vante arbejdsbukser, såsom fx knæpudelommer.

Syv gange stærkere end bomuld
Netop denne kombination har de to nye knickers, som allerede nu er landet hos forhandlerne landet over. De nye knickers er lavet af et let materiale med en gramvægt på 270 g/m2. De er luftige og med en rummelig pasform omkring de ergonomisk formede knæ. Samtidig er slidstyrken i top med CORDURA®-forstærkninger på udsatte steder. En afgørende forskel i arbejdsdagen, da CORDURA® er syv gange mere slidstærk end bomuld. De nye knickers kommer i en version med hængelommer af CORDURA® og en version uden hængelommer. Begge modeller har CORDURA®-knæpudelommer, en stor skrå lårlomme og en nyudviklet tommestoklomme, der øger bevægelsesfriheden.

Høj bevægelsesfrihed
De nye knickers hedder MASCOT® Lindau (med hængelommer) og MASCOT® Altona, og de er udviklet med en helt speciel, velsiddende pasform som bevirker, at de følger kroppens bevægelser smidigt uanset kropsposition. Blandt andet er der indsat et aflangt stykke stof på indersiden af benene, som øger bevægelsesfriheden og gør, at der ikke er nogen generende sømme i skridtregionen. Sammen med lommerne, der er placeret med millimeters nøjagtighed for den bedste udnyttelse, hjælper den ergonomisk formede linning med perfekt støtte, så du nemt kan fylde lommerne godt op med værktøj og alligevel bevæge dig let og fleksibelt rundt.

Gennemtestet forud for produktion
Begge knickers er Oeko-Tex Standard 100-certificerede og godkendt efter industrivaskerinormen EN 15797 og UV Standard 801. De er en del af serien MASCOT® UNIQUE, som blev lanceret i 2013 efter et grundigt udviklingsarbejde med talrige tests og studier i både byggebranchen og industrien. Nyt til serien dette forår, og som supplement til seriens T-shirts og poloer, lanceres også to fleksible hættetrøjer (den ene med gennemgående lynlås) i hver syv farvekombinationer. MASCOT® UNIQUE rummer nu i alt 23 produkter i mange forskellige farver, benlængder og størrelser.



Arbejdstøj med god samvittighed

MASCOT® UNIQUE er også arbejdstøj med god samvittighed. Produkterne er fortrinsvis fremstillet på MASCOTs egne fabrikker med SA 8000 certificering. SA 8000 er den mest anerkendte internationale norm for social ansvarlighed. Når en leverandør har denne certificering, kan forbrugeren være sikker på, at produkterne er fremstillet under gode og trygge medarbejderforhold.

Klik her for at downloade billeder

MASCOT® Lindau knickers med hængelommer, tofarvet.
MASCOT® Lindau knickers med hængelommer, ensfarvet
MASCOT® Altona knickers, tofarvet
MASCOT® Altona knickers, ensfarvet

Se alle produkterne i MASCOT® UNIQUE-serien.

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385