Arbejdstøj til alle situationer
MASCOT® WORKWEAR

Ny komplet serie af sikkerhedstøj

3. august 2015
Fra efteråret er en ny generation af certificeret sikkert og synligt sikkerhedstøj på markedet fra MASCOT. Hele 19 nye produkter med et væld af funktionelle detaljer udgør tilsammen serien MASCOT® SAFE SUPREME til entreprenører og ansatte i bygge- og anlægsbranchen, som forlanger alt af deres arbejdstøj.

MASCOT® SAFE SUPREME er arbejdstøj med fuld sikkerhed, certificeret i henhold til EN ISO 20471. Den fås i seks tofarvede kombinationer med grundfarver i enten fluorescerende gul, orange eller rød, og med kontrastfarver i smarte mørke farver, hvor produktet er mest udsat for snavs.

Ekstremt høj slidstyrke
MASCOT® SAFE SUPREME er sikkerhedstøj, der opfylder selv de højeste krav til komfort og slidstyrke. En smart materialesammensætning i bukser, shorts og overall placerer primært den bløde bomuld ind mod kroppen for komfortens skyld og polyesteren på ydersiden for slidstyrkens skyld. Dertil kommer et væld af slidstærke CORDURA® forstærkninger på særligt udsatte steder som i lommer, på knæ og ved håndled. CORDURA® er syv gange stærkere end bomuld og sikrer dermed ekstra lang holdbarhed på produktet. Også syningerne er forstærkede – flere steder er bukser, shorts og overalls syet med tredobbelte syninger for også at sikre slidstyrken her.

Nye produkttyper
Helt nye typer af fleksible overdele kommer nu med EN ISO 20471-certificering. Her er tænkt på forskellige temperaturer og årstider med fx en termojakke, termovest, en quiltet hættetrøje og en softshelljakke. Seriens shirts og sweatshirts har elastiske reflekser, der giver optimal bevægelsesfrihed uden begrænsninger.

Til alle medarbejdere
Alle medarbejdere passer den nye serie, da den kommer i tre forskellige benlængder som standard, og i op til 17 forskellige livvidder pr. benlængde. Ydermere kan hver af benlængderne nemt forlænges med tre cm. En rød syning på bagsiden af stoffet kan nemt fjernes med kniv eller opsprætter, så bukserne får ekstra længde. Den korteste af benlængderne kan også forkortes med 3 cm uden at miste certificeringen. Det giver bukser i benlængder fra 73 cm til 93 cm, så alle kan få bukser, der passer perfekt, og hvor knælommerne sidder, hvor de skal i forhold til brugerens højde.

Vær sikker med certificeret klasse 3
Når du eller dine kolleger har brug for den højeste sikkerhedsklasse i EN ISO 20471, er der to muligheder. Vælg enten et produkt, der alene har klasse 3 eller vælg to produkter, der er certificeret sammen til klasse 3. MASCOT har fået godkendt et helt unikt og enkelt bogstavsystem, der gør de forskellige klasser nemme at overskue og kombinere til klasse 3-beklædning. Systemet er godkendt af instituttet og gør, at usikkerheder elimineres, så medarbejderne altid har den korrekte sikkerhedsklasse.

Mange kombinationsmuligheder med andre produkter
MASCOT® SAFE SUPREME skaber en professionel og markant profil til din virksomhed. Serien skiller sig ud fra mængden med et moderne, ergonomisk design kombineret med mange nye funktioner. Produkterne har med de let skrånende refleksstriber et sporty look. De nye farvekombinationer er afstemt med resten af sortimentet, så der er masser af matchende kombinationsmuligheder blandt MASCOTs 600 forskellige produkter.

På hjemmesiden kan du som noget helt nyt finde små videoer af produkter i MASCOT® SAFE SUPREME.

Alle produkter er på lager hos en forhandler nær dig fra august.

Link til pressebilleder: http://fotoweb.mascot.dk/?bid=excxhxc

 

Relevante links

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385