Arbejdstøj til alle situationer
MASCOT® WORKWEAR

Team Mascot Workwear Campus Vejle – nyt juniorcykelteam

12. marts 2015
MASCOT er hovedsponsor bag teamet med ambitioner om at blive et af Danmarks stærkeste juniorcykelhold. Onsdag blev ni talentfulde ryttere præsenteret i MASCOTs lokaler i Silkeborg.
Det nye juniorcykelhold bygger på ryttere fra de tre moderklubber Silkeborg IF Cykling, CK Djurs og Middelfart CC. Med klubbernes ambitioner og professionalisme ønsker de at videreføre den stolte tradition for stærke juniorryttere i Danmark.

»Hos MASCOT hylder vi den professionalisme og entusiasme, som dette unge hold står for. Disse værdier passer godt med MASCOT, og det har - sammen med det lokale islæt og holdets store potentiale - været medvirkende til, at vi har valgt at støtte projektet. Vi glæder os til at følge drengenes bedrifter, se dem dygtiggøre sig og følge dem som rollemodeller for kommende generationer af cykelryttere«, siger administrerende direktør for MASCOT, Michael Grosbøl.



Ni talenter med potentiale

Ambitionerne for Team Mascot Workwear Campus Vejle er store: At blive et af Danmarks stærkeste juniorcykelhold. Teamet har fokus på holdindsatsen og samtidig plads til den enkeltes udvikling.

»Vi har ikke én eller to klare kaptajner i teamet. I stedet har vi ni talenter, der alle har et stort potentiale. Vi er et team, hvor alle får deres chance for at køre et godt resultat hjem,« fortæller sportschef Jesper Torp.

Holdets bestyrelsesformand Bjarne Olsen glæder sig meget til at se de 16-18-årige ryttere tage fat på sæsonen senere denne måned, og understreger, at sponsorer i en klub som denne er altafgørende:
»Vi kunne ikke fuldføre vores drøm uden stærke sponsorere som MASCOT,« vurderer Bjarne Olsen. Han ser frem til at give fuld valuta for støtten, når navnesponsorernes brands forhåbentlig bliver vist frem på podiepladserne rundt om i landet i løbet af sæsonen.

Det var på MASCOTs færdigvarelager, som for en stund var omdannet til et showroom for cykelentusiaster, at teamet blev præsenteret onsdag aften foran presse, sponsorer, cykelsportsinteresserede, venner og familie.

Følg holdet på facebook: Team Mascot Workwear Campus Vejle
 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385