MASCOT® WORKWEAR

ISO 9001:2008 certificering

ISO 9001-certificeringen er et unikt værktøj, som MASCOT har implementeret som støtte til at udvikle virksomheden, produkter og services. Vi dokumenterer alle processer og afvigelser. ISO 9001 anvendes som et værktøj, der sikrer flow og løbende dokumenterer ændringer i virksomheden.

MASCOTs kvalitetsmission er at opnå en endnu bedre produktkvalitet. Herved kan vi løbende tilbyde vores kunder nye produkter, services og ydelser. ISO 9001 hjælper med at give et overblik over virksomhedens forretningsgange, og handlingerne kan korrigeres for derved at nå de opstillede målsætninger. »Hos MASCOT har vi arbejdet med ISO 9001 gennem en længere årrække. Der er ingen tvivl om, at det sætter fokus på alle de omfattende processer i virksomheden. De er grundigt gennemgået og beskrevet, og vi dokumenterer afvigelser og ændringer. Det højner dermed uden tvivl kvaliteten i vores produkter, services og samarbejde med eksterne partnere« forklarer administrerende direktør Michael Grosbøl.

Virksomheder, der er ISO 9001-certificeret, oplever færre fejl, bedre rapportering og kommunikation, forbedret kvalitet på produkter og services, og har en driftssikker produktion og leveringssikkerhed. For MASCOT betyder ISO 9001, at vi har dokumenteret de processer, der betyder allermest for vores kunder. På en del markeder og hos en del kunder er ISO 9001-certificeringen efterspurgt og i nogle tilfælde endda forventet.

Medarbejderne tager del i kvalitetssikringen

Alle medarbejdere har kendskab til MASCOTs målsætninger og kender deres aktive rolle i sikringen af kvaliteten. Medarbejderne bliver løbende tilbudt uddannelse, hvis det vurderes at dette kræves for at varetage opgaver i forbindelse med MASCOTs kvalitetspolitik og for at sikre kvalitetssystemets effektivitet og virksomhedens fremgang.

Medarbejderen er en aktiv medspiller i virksomhedens virke. Der er klart definerede ansvarsområder i forhold til at sikre kvaliteten i alle processer. Hos MASCOT er kvalitetssikringen en naturlig del af hverdagen. Det ligger i virksomhedsværdien og arbejdsstrategien Tested to work, som kommer til udtryk i den daglige arbejdsgang, uanset om det drejer sig om Danmark, Tyskland, Vietnam eller et af vores øvrige markeder med egne medarbejdere.

Løbende kontrol for at bibeholde den høje standard

For at sikre kvalitetssystemets effektivitet har MASCOT hvert tredje år besøg af eksterne auditorer, som vurderer arbejdet i forhold til at imødekomme de enkelte elementer i standarden. Herudover foretager MASCOT interne audits løbende for at sikre kvaliteten i alle processer af virksomheden og arbejdsgangen herunder.

 

Certifikat

Med kvalitetssystemet ISO 9001 knytter MASCOT sig til fire overordnede målsætninger vedrørende:

 

Leveringssikkerhed

 

Introduktion af nye produkter

 

Vækst

 

Kundetilfredshed

 

ISO 9001

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385