MASCOT® WORKWEAR

Leverandører

Alle underleverandører til MASCOT Vietnam er underlagt kravene i SA 8000. Det betyder, at underleverandører skal kunne vise og dokumentere, at de ikke har børnearbejde, intet tvangsarbejde, et godt arbejdsmiljø tilpasset lokale forhold, organisationsret, ingen diskriminering, rimelig arbejdstid og løn og et effektivt ledelsessystem.

Systuer og produktion
Langt størstedelen af MASCOTs produkter produceres på egne systuer. Ud over MASCOTs egne systuer, samarbejder MASCOT med eksterne systuer og skofabrikker rundt om i verden. MASCOT har udelukkende kontrakter med store, veletablerede systuer, der benytter moderne produktionsmaskiner og -metoder. MASCOT har egne, erfarne controllere ansat til at stå for kontrollen og den daglige kontakt mellem MASCOT i Danmark og systuerne.

Farverier
MASCOT samarbejder med farverier i udlandet, som alle er blevet grundigt kigget efter i sømmene, inden MASCOT har indgået en aftale med dem. MASCOTs repræsentanter er på jævnlige besøg på farverierne, og der er i alle tilfælde tale om store og moderne fabrikker, der har en professionel tilgang til tingene. På hvert farveri indfarves mange millioner meter stof årligt for MASCOT, og for at leve op til MASCOTs strenge farvekrav om de helt præcise farvenuancer, kræver det teknisk avancerede farveanlæg. Der er ligeledes en høj etik omkring det sikkerhedsmæssige arbejdsmiljø med hensyn til kemikalier.

Leverandører
Hovedparten af MASCOTs leverandører af blandt andet knapper, lynlåse, sytråd, refleks og metervarer er beliggende i Østen. Ud over at leverandørerne bedømmes og udvælges ud fra deres arbejdsforhold, skal de naturligvis også leve op til høje kvalitetskrav. Når et samarbejde med fx en metervareleverandør indgås, udleveres en kravspecifikation til leverandøren. Denne beskriver i alle detaljer, hvilke krav MASCOT stiller til kvaliteten af stoffet, herunder styrke, farve, stabilitet og meget mere. Metervareleverandørerne vurderes også ud fra parametre som maskinpark, lagerfaciliteter og kommunikation.

 
 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385