MASCOT arbejdstøj
MASCOT® WORKWEAR

Materialer og tekstilbrands

Vælg den perfekte stofkvalitet til netop dit arbejde

Arbejde i kulde, i varme omgivelser, ved gnister, i nedbør eller i nærheden af trafik. Uanset hvad, så gælder det om at være klædt rigtigt på til de arbejde, du skal udføre. Og her spiller det stof, som dit arbejdstøj er lavet af, en afgørende rolle. MASCOT anvender langt over 100 forskellige tekstiler, som hver især er udvalgt på grund af deres helt særlige egenskaber.

Gå til oversigt med MASCOT brands, tekstilbrands, fodtøjsbrands eller materialer

MASCOT brands

MASCODRY®

Kom ordentligt af med fugten

Du afgiver masser af varme og fugt, når du bevæger dig. Fugten skal helst ledes bort fra kroppen, så du ikke får fornemmelsen af at være gennemblødt, idet dette nemt fører til en uhensigtsmæssig afkøling af kroppen. Det rette tøj kan hjælpe dig til at bibeholde en komfortabel fornemmelse selv under et højt aktivitetsniveau, fordi det lynhurtigt leder fugt væk fra kroppen. MASCOT har beklædning af materialet MASCODRY®, som klarer dette for dig. Så kan du koncentrere dig om arbejdet i stedet.

Kvalitet: 826 - 95% polyester/5% elastan, (MASCODRY®)

Bearnylon®

Slidstyrke i kulden

Bearnylon® er vand- og smudsafvisende, ekstremt slidstærkt og anvendes primært som ydermateriale på MASCOTs vinterbeklædning. Bearnylon® giver produkterne lang levetid og har isolerende egenskaber, når det kombineres med for i beklædningen.

Kvalitet: 620 - 60% bomuld/40% nylon

MASCOTEX®

Perfekt værn mod vind og vand

Til hverdage med regn i store mængder har du brug for beklædning i MASCOTEX®. MASCOTEX® er en metervare med et åndbart laminat på bagsiden, som gør materialet vandtæt. Det er certificeret efter EN 343, som er den europæiske norm for beskyttelse mod regn. Når MASCOT® laver beklædning i MASCOTEX®, påvarmes en forseglende tape på alle sømme fra bagsiden. På den måde sikres, at dit MASCOTEX®-produkt er 100 % vandtæt. Og så er det samtidigt åndbart, så du kan sætte turbo på aktivitetsniveauet.

Kvalitet: 025, 650, og 880

PyroPro®

Beskyttelse mod flammer og gløder

PyroPro® er MASCOTs antistatiske, syrebeskyttende og flammehæmmende stofkvalitet, som anvendes i MASCOT® MULTISAFE. Den henter sine flammehæmmende egenskaber fra en kemisk efterbehandling. Metervaren beskytter også mod lysbue og lejlighedsvis svejsning. Produkter syet i denne metervare er godkendt efter EN 531/EN ISO 11612 (A1, B1, C1, E1), EN 533/EN ISO 14116 (indeks 3/50x75° C), EN 1149-3, EN 1149-5, ENV 50354/EN 61482-1-2 (klasse 1), EN 470-1/EN ISO 11611 og EN 13034.

Kvalitet: 135 - 87% bomuld/12% polyamid/1% kulfibre

Thermax®

Maksimal beskyttelse mod kulde

Thermax® er et isolerende, trelags materiale udviklet af MASCOT®. MASCOT® anvender primært Thermax® i termoundertøj, og stoffet er meget varmeisolerende. Stofkvaliteten er udviklet til brug i selv meget lave temperaturer samt til stillesiddende arbejde i kølige omgivelser. Det er konstrueret, så indersiden af polyester kanaliserer fugten fra kroppen ud til bomulds- og modalfibrene i det yderste lag, så din hud altid føles tør. De yderste lag af stoffet er desuden isolerende og hjælper til at holde varmen.

Kvalitet 380 - 55% polyester/23% modal/22% bomuld

Tekstilbrands

THERMOCOOL

Unikt som inderste lag

THERMOCOOL™ er unik som inderste lag mod huden. Frem for alt er stoffet ekstremt fugttransporterende som følge af en speciel struktur, der hurtigt fordeler fugten på et større område og leder den væk fra huden. Det er konstrueret med Duoregulation™, der virker isolerende, når det er koldt og kølende, når det er varmt. Stoffet smyger sig tæt til kroppen ved hjælp af en særlig firevejs-stretch, der gør den fleksibel og virkelig behagelig af have på. Stoffet har en lav vægt, er nemt at vaske og tørrer hurtigt.

Kvalitet: 940 - 74% polyester (THERMOCOOL™)/ 16% nylon (polyamid)/10% LYCRA®

COOLMAX®

Førende i fugtudledning

COOLMAX® er førende på markedet, hvad angår fugttransport. Derfor anvendes COOLMAX® hos MASCOT i beklædningsdele, som bæres helt tæt på huden. COOLMAX® optager hurtigt fugten fra huden og fordeler den på et større område og videre ud i de næste lag tøj. Huden føles aldrig fugtig, og man undgår uhensigtsmæssig afkøling af kroppen. Vælg produkter der kombinerer COOLMAX® og uld (kvalitet 871) for at få både effektiv svedtransport og ekstra isolering. Produkter med indhold af COOLMAX® er bløde, nemme at vaske og hurtigttørrende.

Kvalitet: 350 og 871 - hhv. 100% polyester (COOLMAX®) og 80% polyester (COOLMAX®)/20% uld

TENCEL®

Kølende, blødt og slidstærkt arbejdstøj

Forestil dig, at dit arbejdstøj har den vanlige slidstyrke og kraftige kvalitet, men at det føles kølende og blødt. Så har du fornemmelsen af at bære metervare nr. 203, hvori TENCEL® anvendes. TENCEL® er en naturlig, regenereret fiber, udvundet fra træer. Anvendt i tøj virker TENCEL® kølende og ekstremt fugtabsorberende. MASCOT anvender som en af de første TENCEL® til arbejdsbeklædning, mens det har været brugt til tøj til elitesportsudøvere i mange år. Blandet med polyester giver TENCEL® en meget robust metervare.

Kvalitet: 203 - 70% polyester/30% lyocell (TENCEL®)

Kevlar®

Stikmodstandsdygtighed

På nogle områder slides dit arbejdstøj ekstra meget, og her har du brug for ekstra forstærkninger for at opnå en lang levetid på dit arbejdstøj. MASCOT har påsat Kevlar® på de særligt udsatte steder som fx i bunden af knivlommer. Kevlar® er et af markedets stærkeste materialer, når det gælder stikmodstandsdygtig, og det bruges fx også i skudsikre veste.

Anvendes som knæforstærkning og bund i lommer

CORDURA®

Til hverdagens slid

Høj slidstyrke er alfa omega, når der bliver arbejdet igennem i et højt tempo. Hængelommer og tommestoklommer skal kunne klare mosten, når værktøj, stifter og skruer tages ud og puttes i lommerne utallige gange i løbet af en dag. MASCOT sikrer blandt andet slidstyrken med en massiv brug af CORDURA® på alle udsatte steder, som fx på knælommer, hængelommer og tommestoklommer. CORDURA® er nemlig syv gange stærkere end bomuld. Vi anvender både 1000D CORDURA® (kvalitet 11) og den lettere 500D CORDURA® (kvalitet 12).

Kvalitet: 11 og 12 - 100% polyamid (CORDURA®, Teflon®-beh.)

Outlast®

Tøj med varmestyring

Det unikke materiale Outlast® blev oprindeligt udviklet til NASAs rumprogram. Nu anvender MASCOT Outlast® som for i jakker, og det skaber en slags indvendigt varmestyringssystem, så kroppen altid har en konstant, behagelig temperatur. Overskydende kropsvarme absorberes og lagres i mikrokapsler inde i jakken. Når kropstemperaturen falder, frigives varmen og føres tilbage til kroppen. På den måde styres varmen og kontrolleres produktionen af sved.

Anvendes som fór i MASCOT® Frontera

PrimaLoft®

Unikt isoleringsmateriale

PrimaLoft® er en unik type isolering, der holder dig godt varm, selv om materialet har en ganske lav vægt. Det er åndbart og tillader dig at komme effektivt af med fugten, så du ikke bliver kold og våd. PrimaLoft® fylder næsten intet, når det presses sammen og skal opbevares, eller når det bruges som mellemlag. MASCOT anvender PrimaLoft® Black Insulation Eco, som er lavet af mindst 60% genbrugsmaterialer.

Anvendes som fór

Teflon®

Langtidsholdbar synlighed

Teflon® anvendes på en stor andel af MASCOTs fluorescerende produkter. Teflon® er en beskyttende behandling, som trænger ind i fibrene, og den afviser de fleste vand- og oliebaserede væsker. Når dit fluorescerende tøj er smudsafvisende, er det samtidigt mere synligt for omgivelserne. Da din synlighed er altafgørende for sikkerheden i arbejdet, er Teflon® en genial opfindelse for dig, der arbejder i eller tæt på trafik og arbejdende maskiner.

Anvendes på kvalitet 860, 660 og 470

Fodtøjsbrands

BOA

Patenteret Boa® lukkesystem

Boa® er et smart lukkesystem og et alternativ til traditionelle snørelukninger. Boa® består af et mekanisk hjul, der er forbundet til snører af rustfri stål. Hjulet drejes, når skoen snøres og det løftes, når snørerne skal løsnes. Boa® er også velegnet, når du skal have skoene af og på flere gange i løbet af en dag.

SympaTex®

SympaTex® membran

Fodtøj med SympaTex® er åndbart og vandtæt. For at normen for vandtæt fodtøj overholdes, skal fodtøjet kunne holde vand ude i mindst 12 timer. SympaTex® overholder denne norm.

Thinsulate™

Thinsulate™ Insulation

Thinsulate™ Insulation er en isolerende membran, som er åndbar, vandskyende og holder dine fødder varme.

Vibram®

Vibram® gummisål

Vibram® er gummisåler af meget høj kvalitet, udviklet specielt til MASCOTs sikkerhedsfodtøj. Fodtøj med Vibram® såler giver ekstra værdi for brugeren, da sålerne er meget slidstærke og særligt skridhæmmende.

SILVADUR™

SILVADUR™

Lugt i sko kan ikke vaskes ud, som den kan i tøj. Derfor er det bedst helt at undgå, at lugt opstår i fodtøjet. SILVADUR™ er antimikrobiel, hvilket betyder, at den hæmmer dannelsen af lugt i tekstilmaterialer. Teknologien virker i kraft af, at sølv-ioner er tilføjet fór-stoffet overflade. Ved tilstedeværelse af uønskede bakterier aktiveres teknologiens egenskaber.

Materialer

Kanvas - Slidstærk kanvas med groft look

Kanvas er en vævestruktur, der skaber en lidt anderledes udseende metervare med et groft og cool look. Slidstyrken er høj, og i kvalitet 010 (bruges i MASCOT® YOUNG og MASCOT® HARDWEAR) er der indlagt en smule stræk i tværgående retning, som du særligt mærker effekten af, fx når du knæler, hvor bukserne giver sig en smule. Metervare 010 er med 310 g/m² den kraftigste af MASCOTs kanvas-metervarer i polyester/bomuld. Skal tøjet være lettere, er metervare 154 med en vægt på 260 g/m² et attraktivt alternativ.

Kvalitet: 010 - 65% polyester/35% bomuld

Bomuld - 100 % naturmateriale

En metervare af 100 % bomuld får nogle helt særlige egenskaber, fordi det er et rent naturmateriale. Bomuld er blødt og meget behageligt at bære. Det tåler vask ved op til 95 grader C. Beklædning af ren bomuld er især et must for ansatte, der arbejder i nærheden af gløder, som fx i sværindustrien.

Kvalitet: 630 - 100% bomuld

Twill - Alle tiders hit

Kvalitet 430 er en af MASCOTs mest solgte metervarer gennem tiden. Lige så anvendelig nu som for 10 år siden, og den bruges alsidigt til forskellige fag inden for både industri og håndværk. Blandingen af polyester og bomuld skaber en robust metervare, der effektivt beholder farve og form selv efter hyppig vask og tørring. Kvalitet 430 er med sine 310 g/m² den kraftigste af MASCOTs twill-metervarer i polyester/bomuld. Skal tøjet være lettere findes flere alternativer: Metervare 442 på 270 g/m², metervare 330 på 245 g/m² og metervare 230 på 205 g/m².

Kvalitet: 430 - 65% polyester/35% bomuld

Quilt - Lunt termotøj

Produkter af quilt er kendt for at være lune og isolerende, og har gennem mange år været brugt som det isolerende lag i mange brancher. MASCOTs termotøj findes i flere tykkelser og farver. Quilten består af tre lag. Imellem de to ydre, slidstærke lag ligger polyestervat, som giver den isolerende egenskab. De tre lag er svejset sammen ved hjælp af ultralyd, og denne fremgangsmåde sikrer metervarer af høj kvalitet og lang holdbarhed.

Kvalitet: 300, 370, 450, 490, 590, 707, 905, 997

MASCOT® Multisafe fabric

Multibeskyttende beklædning

Antistatisk, syrebeskyttende, flammehæmmende og smudsafvisende stof. Den afgørende fordel er, at de flammehæmmende egenskaber ligger i selve tråden, som stoffet er vævet af. Den flammehæmmende egenskab er altså en permanent tilstand og kan ikke vaskes ud. Det giver samtidig mere blødt og behageligt stof, der er meget behageligt at bære. Slidstyrken og rivstyrken er høj. Godkendt efter EN ISO 11612 (A1, A2, B1, C1, E1, F1), EN ISO 11611 - kl. 1 - A1, A2, EN 1149-3, EN 1149-5, EN 61482-1-2, EN 13034 og EN ISO 20471 - kl. 2. Vintertøjet i stofkvalitet 217 er tillige åndbart, vind- og vandtæt og godkendt efter EN 343 og EN 342.

Kvalitet: 216 og 217 – 60% modacryl/39% bomuld/1% kulfibre
(217 = åndbart, vind- og vandtæt)

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385