Rain - Banner
MASCOT® WORKWEAR

EN 343

MASCOTs produkter, der er certificeret efter EN 343, beskytter dig mod vind og vejr. Denne standard angiver minimumværdier for arbejdstøj, der kan bruges i alt slags vejr.

Når man arbejder ude i alt slags vejr, skal arbejdstøjet yde den bedste beskyttelse mod vind og vejr. Arbejdsbeklædning, som certificeret efter EN 343 beskytter mod regn og sne, lader huden ånde og leder fugt og sved væk fra kroppen.

EN 343 certificeret arbejdsbeklædning er testet til at modstå et stort vandsøjletryk og for dets evne til at lede sved væk fra kroppen. Arbejdsbeklædning der bruges i al slags vejr, skal ikke kun holde brugeren tør, men også modstå en hård dags arbejde. Derfor er materialet i produkter med EN 343 certificeringen også testet for blandt andet rivstyrke. Det testes også for strækbarhed: Produktets forskellige lag testes for deres evne til at bibeholde pasformen efter gentagen brug. Arbejdstøj med EN 343 certificeringen er med andre ord testet til at modstå de udfordringer, det vil møde under arbejde i al slags vejr.

Mand i regntøj

EN 343 er en europæisk standard for beskyttelsesbeklædning og fastsætter minimumsværdier for beskyttelse mod regn og vind. To værdier er angivet til beskrivelse af standarden EN 343. Første tal angiver vandtætheden, og det andet tal er materialets evne til at lede fugt og sved væk fra kroppen. I begge skalaer løber værdierne fra 1-3, hvor 3 angiver den højeste klasse, hvilket vil sige, at materialet yder en høj beskyttelse for brugeren.

MASCOT anbefaler, at du vælger arbejdsbeklædning, der passer til din funktion og arbejdsopgaver. MASCOT har mange produkter med certificeringen EN 343, således du ud over beskyttelse kan vælge efter de funktioner, som passer dine behov bedst. For at forlænge arbejdstøjets levetid anbefales det, at tøjet, når det ikke bruges, opbevares på et tørt sted med god udluftning. MASCOT anbefaler, at du tjekker din arbejdsbeklædning for slid regelmæssigt for at opnå den bedste beskyttelse.

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385