Sommerklar

på den sikre måde
Hi-vis shorts - 2010 Presse
13. Juli 2010

Når varmen sætter ind her i sommerhalvåret, er det på alle måder rart at kunne skifte de lange bukser ud med et par shorts. Og der skal ikke gås på kompromis med sikkerheden. Går du med fluorescerende bukser til daglig, skal shortsene selvfølgelig også være EN 471-certificerede.

Ved at supplere shorts med en af de helt nye T-shirts (med eller uden krave og kort lynlås) får du et behageligt og luftigt sommersæt, som opfylder den højeste klasse inden for normen EN 471, klasse 3.

Både shorts og T-shirts er blandt 2010-nyhederne i serien af rødt, fluorescerende arbejdstøj. Den øvrige serie lancerede MASCOT sidste år, og branchen har taget rigtigt godt imod den røde farve, som mange anvender for at skille sig lidt ud fra de traditionelle orange og gule farver. Den røde farve er certificeret på samme måde som andre fluorescerende farver og udgør således samme sikkerhed for synlighed.

Hi-vis T-shirt & Poloshirt - 2010 Presse

Hele serien, MASCOT® SAFE YOUNG, har MASCOTs nye pasform. En pasform, der dels har god rummelighed med ekstra plads, hvor kroppen har brug for det. Dels er pasformen konstrueret, så tøjet følger kroppens bevægelser, støtter de rigtige steder og ikke gaber ved fx linningen i lænden.

MASCOT® Orada shorts er belagt med Teflon®, der gør dem smudsafvisende. Når shortsene ikke bliver så beskidte, er den fluorescerende farve synlig gennem længere tid hvilket udgør en ekstra sikkerhed for brugeren. Alle de mere almindelige funktioner, som er uundværlige for personer, der bruger værktøj i deres dagligdag, findes også i de fluorescerende shorts. Fx baglommer, lårlommer samt en tommestoklomme, som passer til både lang og bred tommestok.