Arbejdstøj

af eukalyptus
Tencel logo - Presse
19. Februar 2014

MASCOT udvikler hele tiden nye stoftyper for at give arbejdstøjet nogle helt specifikke egenskaber, som hjælper brugeren i hverdagen. Det seneste eksempel er stof med den naturlige fiber Tencel®.

Tencel® er udviklet af træer og er derfor 100% naturlig. Vævet til stof er Tencel® ikke alene super blødt. Det er også fugttransporterende og temperaturkontrollerende, og så virker stoffet blødt, glat og kølende mod huden. Tencel® er 50% mere absorberende end bomuld og har dermed en super komfort.

Nye håndværkerbukser med Tencel®

MASCOT har et bredt udvalg af produkter med Tencel® i sortimentet – fra overalls og bukser til arbejdsjakke. Både i ensfarvede og tofarvede varianter. Og i marts finder du igen en produktnyhed med Tencel® i butikkerne: MASCOT® Bremen. Der er tale om en slidstærk håndværkerbuks med hængelommer, knæpudelommer og en helt unik pasform. Pasformen er skabt med lav talje, ergonomisk formede ben, og på indersiden af ben og i skridt er indsat en smart kile, som giver næsten ubegrænset bevægelsesfrihed.

MASCOT® Bremen - 2014 - Bukser

Unik blanding af polyester og Tencel®

I MASCOT® Bremen og i MASCOTs andre produkter med Tencel®, er iblandet polyester for også at få alle de gode egenskaber fra denne fiber - slidstyrke, formstabilitet og holdbarhed vask efter vask. Blandingen af Tencel® og polyester samler de bedste egenskaber fra to materialer: Høj slidstyrke og super komfort.

Og så kan det tilføjes, at Tencel® faktisk også har en fornuftig miljømæssig profil: MASCOTs Tencel® er udelukkende produceret fra bæredygtige skovbrug, og så kræver fremstillingen af Tencel® mindre end en tiendedel af det vand, der skal til for at lave bomuld.

MASCOT® Bremen er på lager til marts. Øvrige produkter med Tencel® er allerede på lager.