Personlig stil

- også på arbejdet
Style - MASCOT® WORKWEAR - 2017 Presse
27. Marts 2017
Dette forår præsenterer MASCOT en række nye sweatshirts, skjorter og T-shirts, under serien MASCOT® FREESTYLE. De nye styles er til håndværkere, der ikke kun ønsker at skille sig ud i fritiden, men også på jobbet. Kombiner de nye overdele med dit traditionelle arbejdstøj, og sæt et individuelt præg på hverdagen.
I modeverden ses en tydelig tendens, især blandt unge, selvstændige håndværkere. Tøjet skal være trendy, cool og passe til de individuelle stilbehov – både på og uden for arbejdet. Derfor lancerer MASCOT nu en række produkter, som er tilpasset dig, der prioriterer stil og design lige så højt, som at arbejdstøjet skal være funktionelt.

Kombiner trend med traditionel

Beklædning i lag er i fokus hos MASCOT. Med diskrete modefarver er det muligt at sammensætte de nye overdele med det arbejdstøj, du allerede anvender. Farverne matcher de fleste kulører, der anvendes i byggeri- og håndværksfag. De nye produkter kan krydre looket, og gøre det muligt at bevare den gode stil på jobbet. »Med MASCOT® FREESTYLE rusker vi lidt op i markedets over-flod af mere traditionelt arbejdstøj for at ramme de first movers, der kræsent sammensætter og sorterer, så de får præcis den individuelle stil, de ønsker«, fortæller administrerende direktør hos MASCOT, Michael Grosbøl.

Inspiration fra natur og surfmiljø

I surfermiljøet finder man en gruppe mennesker, der ikke lader sig kue af naturen og dens kræfter. Det samme gør sig gældende for nutidens håndværkere. Derfor er det netop naturen og surfernes afslappede stil og brug for funktionelt tøj, der danner inspirationskilden for den nye serie af overdele. Tøjet skal kunne stå distancen, lige meget hvilket vejr det bliver udsat for, og samtidig have en god pasform og komfort.

Skjorter - 2017 Presse

Skal skjorten være åben eller lukket? Skal ærmerne være nede eller opsmøgede? Mulighederne er mange. De tre nye skjorter har med hvert deres unikke design, funktionelle detaljer som gør arbejdsdagen både mere trendy og komfortabel. Skjorterne har praktiske brystlommer til opbevaring, og manchetter med knapregulering.

T-shirts - 2017 Presse

Pift dit arbejdslook op med et cool print på T-shirten. Inspiration er fra surfermiljøet, som for alvor forstår at have sin egen individuelle stil. Brug T-shirten under en åben skjorte, over en svedtransporterende undertrøje eller helt for sig, hvis vejret tillader det.

Sweatshirts - 2017 Presse

Til de køligere arbejdsdage, kan du med fordel trække en af de nye sweatshirts over hovedet. Med en moderne pasform og ribkant i hals og ærme, er stilen klassisk streetwear. Samtidig gør en blanding af bomuld og elasticitet, at kvaliteten af de tre sweatshirts har en funktionel bevægelsesfrihed.