MASCOT lancerer bæredygtige T-shirts, sweatshirts og poloshirts

2019 - Modeller, Mand, Kvinde, Sustainable products, T-shirt, Poloshirt
5. November 2019
MASCOT præsenterer en ny serie af bæredygtige produkter i to varianter; produkter i 100% økologisk bomuld og produkter i et mix af 60% økologisk bomuld og 40% genanvendt polyester. De nye T-shirts, sweatshirts og poloshirts er alle lavet af materialer, der gør det muligt for kunderne at vælge et bæredygtigt alternativ.

Med de nye overdele introducerer MASCOT et bæredygtigt alternativ til de konventionelle bomulds- eller polyesteroverdele. I alt lancerer MASCOT ti overdele, nemlig T-shirt, poloshirt og sweatshirt til mænd og kvinder i to materialekompositioner. Overdelene bliver tilgængelige i op til seks forskellige farver og kan tydeligt genkendes ved, at produkterne er mærket med et Sustainable-logo. Logoet er en nem guide til det bæredygtige alternativ til din konventionelle arbejdstøjsgarderobe.

Vælg tøj, der er bedre for mennesker og miljø

Økologisk bomuld er dyrket uden brug af pesticider og andre giftstoffer. Dette er bedre for både landbrugsjorden og for landmændene, der dyrker bomulden. Den genanvendte polyester er lavet af plastikflasker og andre allerede brugte plastprodukter, som er indsamlet, vasket, nedbrudt til granulat og spundet til nye polyestergarner. På den måde bliver plastikaffald genanvendt til en ny ressource i MASCOTs seneste lancering. De bæredygtige overdele bliver også leveret i produktposer lavet af 100% genanvendt plastik.

2019 - Modeller, Mand, Kvinde, Sustainable products, T-shirts

MASCOT tager ansvar for mennesker og miljø

Lanceringen af de nye bæredygtige produkter er en naturlig del af MASCOTs arbejde med løbende at sikre mere bæredygtighed i produktionen og hele fødekæden for MASCOTs arbejdstøjsproduktion. MASCOT arbejder med alle principperne i FNs 17 globale bæredygtighedsmål, og der er naturligt nok et særligt fokus på det 12. verdensmål, der har fokus på ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion.

FNs verdensmål for bæredygtig udvikling er fælles pejlemærker for virksomheder og organisationer. Verdenssamfundet har et fælles ansvar for at omsætte de globale behov til forretningsløsninger, som kan skabe en bæredygtig fremtid for kommende generationer.


2019 - Globale mål for bæredygtig udvikling

Produkterne er tilgængelige hos din MASCOT-forhandler fra december.