Michael Grosbøl tager imod Røde Kors’ Julestafet

2019 - Michael Grosbøl, Niels Aage Kjær - Røde Kors Julestafet
3. December 2019
Røde Kors’ Julestafet er nået MASCOT. Administrerende direktør Michael Grosbøl blev udfordret til at modtage årets julestafet af Niels Aage Kjær, CEO for AVK Holding. En udfordring Michael Grosbøl med det samme takkede ja til.

Med et ønske om, at vi sammen kan gøre en forskel har Røde Kors startet en julestafet for danske erhvervsledere. »Det er en mulighed for at gøre kunder og ansatte stolte op til jul og gøre en stor forskel for sårbare i Danmark og resten af verden,« skriver Røde Kors om deres julestafet. Hver virksomhedsleder giver en donation til Røde Kors’ arbejde for udsatte i hele verden.

MASCOT bærer som global tekstilvirksomhed et stort ansvar for at sikre mennesker og miljø i hele produktionskæden. Ansvaret ligger både i Danmark og i de lande, hvor MASCOT producerer og har leverandører i. Det er et ansvar, MASCOT naturligt tager. Derfor var Michael Grosbøl heller ikke i tvivl, om han ville takke ja til at modtage årets julestafet: »Røde Kors’ Julestafet giver mening. Og vi virksomheder bærer et ansvar for at bidrage til at skabe mening globalt set. Som virksomhed har vi en forpligtelse både over for klode, klima og mennesker«.

Som navnet antyder, så er det en stafet, hvor det gælder om, at få erhvervsledere til at støtte en god sag. Michael Grosbøl sender derfor stafetten videre til Flemming Bendt, administrerende direktør for ISS i Danmark, sammen med ønsket om en god og glædelig jul.

#RødeKorsJulestafet