MASCOT® WORKWEAR

Ny jakke kombinerer stretch og styrke i et let materiale

4. oktober 2017
MASCOT lancerer en helt tynd og let stretchjakke. Jakken er lavet af et nyudviklet firevejs stretch-materiale, som tilmed er ekstremt stærkt og har en lav vægt.

Har du ledt efter en helt tynd og let jakke, der bare følger kroppen og armenes bevægelser, men som samtidig yder værn mod vind og vejr? Så er den nu at finde i MASCOTs sortiment og hos en forhandler nær dig.

Vindtæt og vandafvisende
Jakken har ikke et tykt fór, der buler ud og begrænser bevægelserne. Den sidder derimod lidt tættere ind til kroppen og består af et let netfór samt et let og fleksibelt ydermateriale, der holder vinden ude. Ekstra sikringer mod vind er en høj krav, der slutter godt til, vindfang ved lynlås samt let forlænget ryg. Og så er ydermaterialet også vandafvisende, så du kan holde dig tør, hvis der skulle komme en byge.

Skabt til høj aktivitet
Jakken er skabt til høj aktivitet året rundt. Den tilbyder god åndbarhed samt ventilation under armene og midt på ryggen, så du kan komme af med varmen. Ærmerne er formskårede, så de følger armenes mange bevægelser i alle retninger. Derudover får brugeren af jakken naturligvis ekstra bevægelsesfrihed som følge af det nyudviklede stretch-materiale, der giver sig i alle retninger.

Alle de rigtige lommer og detaljer
Jakken kan tilpasses individuelt ved håndleddene med lynlukning. På brystet sidder en telefonlomme med magnetlukning sammen med en aftagelig ID-kortholder. For synlighed i mørke omgivelser er der reflekser integreret i designet. Forlommer, brystlomme og inderlomme er lukket med lynlås, så indholdet nemt holdes sikkert inde. Der er desuden forstærkninger på de mest udsatte dele af jakken, hvilket tilføjer ekstra slidstyrke.

 

 

Samme lette materiale som seriens bukser
Stretchjakken er del af den nylancerede MASCOT® ADVANCED serie, som bringer helt nye farver som petroleum ind i sortimentet. Serien er baseret på fleksible og lette produkter med innovativ integration af lommer, detaljer og funktioner, der skal bruges i byggeri og håndværk. Jakkens ydermateriale er det samme, som seriens populære bukser er lavet af.

MASCOT® ADVANCED serien er skabt med inspiration fra de nordiske landes blæsende og regnfulde kyster, hvor tøjet skal kunne klare lidt af hvert, når det kommer til vejrmodstand, slid og bevægelsesfrihed. Det er der foreløbigt kommet en serie med mere end 20 produkter ud af. Bukser, T-shirts og denne stretchjakke er lanceret hen over sommeren. Et større sortiment af vinter- og vejrbeskyttende overdele tilføjes serien fra oktober.

MASCOT® ADVANCED 17101-jakken fås i størrelse S-4XL og i fem forskellige farver: 01009 (mørk marine/sort), 0618 (hvid/mørk antracit), 0918 (sort/mørk antracit), 0944 (sort/mørk petroleum) og 3309 (mosgrøn/sort).

Mere information om MASCOT® ADVANCED 17101-311 kan findes her:
www.mascot.dk/da/Assortment/Advanced/Workwear/Badalona_17101-311

 

 

 

 

Kvalitet 311 - Nyudviklet supermateriale

MASCOT lancerer et nyudviklet supermateriale med helt unikke egenskaber: STRETCH - STRONG - LIGHTWEIGHT. Den nye stofkvalitet, som MASCOT kalder kvalitet 311, er lavet af firevejs-stretch, der er elastisk i alle retninger, har en uovertruffen bevægelsesfrihed og kombinerer lav vægt med høj slidstyrke. Bukserne har en pasform, der passer perfekt til både kvinder og mænd.

 

 
Mascot International A/S · Julsøvej 100 · 8600 Silkeborg · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Julsøvej 100
8600 Silkeborg · Danmark

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385