MASCOT® WORKWEAR

Nye fluorescerende jakker til kvinder

29. august 2018
Et af branchens bredeste sortimenter af sikkerhedsbeklædning bliver endnu større. MASCOT lancerer nu en hi-vis softshelljakke og vinterjakke til kvinder. Jakkerne er specialudviklede med en mere figurnær pasform særligt tilpasset kvinder.



De to nye fluorescerende damejakker er en del af den slidstærke og visuelt opsigtsvækkende MASCOT® SAFE SUPREME-serie. Denne brede serie af sikkerhedstøj er som følge af dens gennemtestede og solide materialer velegnet til ansatte i bygge- og anlægsbranchen, hvor slidstyrke og effektiv bevægelsesfrihed er et must. Damejakkerne er begge godkendt efter EN ISO 20471 klasse 3 (de små størrelser XS og S i softshellen er dog klasse 2). De nye hi-vis damejakker fra MASCOT er dermed et oplagt valg, hvis du vil være synlig og sikker hele arbejdsdagen igennem.

Komfortabel hele vinteren
Med softshelljakken 18512 får du en åndbar, vindtæt og vandafvisende trelagsjakke, der er oplagt til den lunefulde overgangsperiode og mildere vinterdage. Formskårede ærmer giver god bevægelsesfrihed, mens regulerbar lynlukning med rib ved håndled og forlænget ryg sikrer dig mod kulde og vind. Vinterjakken 18545 er velegnet til de rigtigt kolde måneder, hvor en varm og vandtæt jakke er nødvendig. Med 18545 får du en vinterjakke certificeret efter EN 343 og EN 342, der sikrer dig ultimativ beskyttelse med kulde og regn. Begge jakker har aftagelig hætte.

Pasform testet af kvinder
Pasformen på sikkerhedsjakkerne er kropsnær og særligt tilpasset kvinders former. Jakkerne er figursyede med smallere talje, smallere skuldre og plads til hoften, så du som kvinde får en smart, behagelig jakke, der sidder optimalt og har fuld bevægelsesfrihed. Begge jakker har brystindsnit med plads til barmen, og der er ingen generende brystlommer. En fordel ved at vælge en jakke, der er specialdesignet til kvinder er også, at ærmelængde og længden på rygstykket er tilpasset kvinders højde, ligesom der er frontåbning til damesiden. Ryggen er derudover forlænget, så den varmer ekstra godt på et større område. Med begge jakker får du et væld af funktionelle lommer til opbevaring af tablet, mobil, pen og hvad du ellers har brug for at have lige ved hånden. Jakkerne er udviklet gennem talrige tests og opmålinger, hvor kvinder har testet alt fra pasform til bevægelsesfrihed og slidstyrke.

Damejakkerne 18512 og 18545 fås i hi-vis farverne gul, orange og rød. Størrelse XS-4XL.


MASCOT® SAFE SUPREME 18512 - Softshelljakke, damemodel, vandafvisende, kl. 3

MASCOT® SAFE SUPREME 18545 - Vinterjakke, damemodel, vandtæt, kl. 3


I sikkerhedstøjsserien MASCOT® SAFE SUPREME er buksernes pasform desuden meget velegnet til kvinder, hvorved kvinder nu kan få fulde sæt af sikkerhedsgodkendt beklædning, der både sidder godt og giver plads til bevægelse på en aktiv arbejdsdag.

Find jakkenyhederne i butikkerne fra august 2018. De øvrige produkter er på lager.

 

MASCOT® SAFE katalog

 
Mascot International A/S · Silkeborgvej 14 · DK-7442 Engesvang · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Silkeborgvej 14
DK-7442 Engesvang

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385