MASCOT® WORKWEAR

Hættetrøjer

MASCOT byder på et stort udvalg af hættetrøjer til dig, der ønsker komfortabelt og funktionelt arbejdstøj til mange forskellige formål. Du kan med fordel bruge en hættetrøje fra MASCOT som et isolerende mellemlag under en jakke, når det er rigtig koldt. Hættetrøjerne fungerer også særdeles godt over en T-shirt når det er lunt i vejret. Hos MASCOT kan du vælge hættetrøjer i forskellige varianter, materialer og med forskellige funktioner.

Grøn hættetrøje - MASCOT® WORKWEAR

Hættetrøjerne fra MASCOT har rib ved kant og håndled for at sikre dig en velsiddende pasform. Klassisk for trøjerne er, at hætten er let foret, så du kan holde dig ekstra varm på de kølige arbejdsdage.

MASCOTs hættetrøjer fås både med og uden lynlås. Hvis du ønsker en fleksibel hættetrøje, der nemt skal kunne tages af og på, kan du med fordel vælge en hættetrøje med en gennemgående lynlås. På denne måde kan du hurtigt tilpasse din arbejdsbeklædning til skiftende temperaturer i løbet af dagen. Hættetrøjerne fås både i ensfarvede og tofarvede varianter. Derudover kan du også finde farverige hættetrøjer med print, hvis du vil skille dig ud på arbejdet. De mange farver giver dig utallige kombinationsmuligheder på kryds og tværs af forskellige serier.

MASCOTs hættetrøjer er særdeles behagelige og komfortable at have på. De fleste af trøjerne er produceret i en kombination af bomuld og polyester. Bomuldsmaterialet er fugt-absorberende og meget blødt at have på ind mod huden. Polyesteren gør hættetrøjerne slidstærke.

Arbejder du under forhold, hvor synlighed og sikkerhed er altafgørende, kan du med fordel vælge blandt MASCOTs hættetrøjer i fluorescerende farver godkendt efter EN ISO 20471. Hættetrøjerne i fluorescerende materialer har påsatte reflekser for at gøre dig ekstra synlig for dine omgivelser, uanset hvilken vinkel du ses fra. De fluorescerende hættetrøjer har polyester på ydersiden af stoffet, som giver trøjerne ekstra høj slidstyrke og holdbarhed.

Mascot International A/S · Silkeborgvej 14 · DK-7442 Engesvang · Danmark · Tlf. 8724 4700 · Fax 8724 4701 · SE/CVR nr. 1386 3385

     
 Produktsøgning >   Find forhandler > 
     

Mascot International A/S
Silkeborgvej 14
DK-7442 Engesvang

Tlf. 8724 4700
Fax 8724 4701
SE/CVR nr. 1386 3385