INDUSTRY-serien tilbyder robust og slidstærkt fodtøj til udendørs arbejde. Fodtøjet er designet til at modstå det hårde slid, når der kravles rundt på cementgulv, arbejdes i kloakrør eller i øvrige lignende miljøer. Fodtøjet er til de mere ekstreme omgivelser, og sålen er derfor en stærk PU/gummi-sål, der er varmeresistent op til 300 C° kontaktvarme. Den kraftige pronose (tåforstærkning) gør, at fodtøjet også er super robust ved knælende arbejde. Sålen er desuden særligt skridhæmmende, og sålens mønster er specialdesignet, så skidt og jord nemt slipper, når sålen bøjes ved gang.