HACCP DIN 10524

    different colours food and care 
    HACCP DIN 10524

    DIN 10524

    EN-certificering efter DIN 10524 omfatter specifikke krav til design, funktion og stof i arbejdstøj, som bliver anvendt i levnedsmiddelbranchen. I henhold til certificeringen skal arbejdstøjet i fødevarevirksomheder være hygiejnisk og rent af forbrugerbeskyttelsesårsager. Derudover bliver produkterne blandt andet testet i forhold til kravene om skjulte trykknapper, at tøjet går op i halsen, og at der ikke er udvendige lommer i overdelene.
    HACCP logo

    HACCP

     

    Inden for EU skal virksomheder, som håndterer fødevarer, arbejde efter HACCP-principperne. HACCP er en forkortelse for Hazard Analysis and Critical Control Points. Det er en standardiseret metode, hvor sikkerhedsmæssige risici i levnedsmiddelproduktionen bliver analyseret og kontrolleret. Standarden minimerer risikoen for at tabe løse genstande ned i produktionen, hvorfor der blandt andet er krav om indvendige lommer.

    Beklædning, der lever op til HACCP-principperne, inddeles i tre risikoklasser:

    • Beklædning i risikoklasse 1
      Beklædning i risikoklasse 1 har en relativ lav beskyttelsesfunktion. Beklædningen anvendes til arbejde i miljøer, hvor der er minimal risiko for at komme i kontakt med levnedsmidler, da de er tilstrækkeligt beskyttet af emballagen.
    • Beklædning i risikoklasse 2
      Beklædning i risikoklasse 2 har en høj beskyttelsesfunktion. Beklædningen anvendes ved håndtering af letfordærvelige fødevarer uden yderligere forarbejdning, samt fødevarer, der ikke er indpakket i emballage.
    • Beklædning i risikoklasse 3
      Beklædning i risikoklasse 3 har en meget høj beskyttelsesfunktion. Hygiejnerisikoen er på det højeste niveau ved håndtering af eksempelvis upakkede, ready-to-eat og letfordærvelige fødevarer.

     

    Alt arbejdstøj i MASCOT® FOOD & CARE lever op til de højeste hygiejnerisici i risikoklasserne 1-3.