MASCOT® ACCELERATE SAFE

    MASCOT® ACCELERATE - Fluorescerende gul - Sikkerhedstøj

    Til dig der kræver noget helt særligt af dit sikkerhedstøj. MASCOT® ACCELERATE SAFE tilbyder det højeste niveau inden for sikkerhed og ubegrænset bevægelsesfrihed. Serien har et moderne look med mange forskellige stofkvaliteter, designet i pasformer til både mænd og kvinder. Og med funktionelle detaljer og høj synlighed henvender serien sig til brancher, hvor sikkerhed og god arbejdskomfort er en nødvendighed.

    ACCELERATE SAFE - detail

    Smart design med brugeren i centrum

    MASCOT® ACCELERATE SAFE er til dig, som ikke blot ønsker sikkerhed, men som også går op i udseende og design. De skrå og asymmetriske reflekser giver et visuelt udtryk, der virker slankende og dynamisk. Og med de opdelte reflekser i designet har produkterne et smart og moderne udtryk. I MASCOT® ACCELERATE SAFE er selv reflekserne strækbare, så bevægelsesfriheden fra strækstoffet forbliver i top.
    MASCOT® ACCELERATE SAFE er en fuld serie af arbejdstøj med høj synlighed til både kvinder og mænd. Produktudvalget er nøje sammensat, så det dækker alle behov inden for alt fra byggeindustrien og håndværksfag til vindmølleindustrien og etablering af infrastruktur. I serien finder du produkter i tre fluorescerende farver; gul, orange og rød i i alt ni forskellige farvekombinationer. I MASCOT® ACCELERATE SAFE kan du desuden finde et stort udvalg af produkter i lette, slidstærke materialer, som giver en uovertruffen bevægelsesfrihed – blandt andet produkter i ULTIMATE STRETCH eller med strækstofzoner.
    Kvinde - Piktogram

    Produkter udviklet til kvinder

    MASCOT® ACCELERATE SAFE rummer sikkerhedsbeklædning særligt designet til kvinder. Bukser, shorts og nederdele fås i en DIAMOND-pasform. Denne pasform er særligt til de kvinder, der har mere end 20 centimeters forskel på hoftemålet og taljemålet. Derudover finder du T-shirts, fleecetrøjer, softshelljakker, skaljakker og vinterjakker udviklet til kvinder.
    EN ISO 20471

    Synlighed og sikkerhed til alle brancher

    Seriens bredde gør det muligt at dække alle behov i forskellige målgrupper, da tøjet har mange forskellige anvendelsesmuligheder. Samtidig kan individuelle ønsker fra den enkelte medarbejder indfries. Med MASCOT® ACCELERATE SAFE-serien opnår man den højeste sikkerhed med produkter, der er godkendt efter EN ISO 20471. Produkterne kan nemt kombineres under certificering, så man opnår den ønskede sikkerhedsklasse.

    Bukser med maksimal bevægelsesfrihed

    MASCOT® ACCELERATE SAFE er sikkerhedstøj med funktionelle produktdetaljer, fremstillet af gennemtestede stofkvaliteter. Strækegenskaber i sikkerhedstøjets stof er særligt for serien. I MASCOT® ACCELERATE SAFE finder man underdele i fire forskellige stofkvaliteter med hver deres unikke egenskaber.

    Stofkvalitet 511 – strækstof, der kan industrivaskes

    Stoffet har ultimative strækegenskaber, der giver en uovertruffen bevægelsesfrihed, hvor intet strammer eller generer. Det ultimative strækstof kombinerer en lav vægt med en høj slidstyrke samtidig med, at det er vandafvisende. Metervaren kan industrivaskes, hvilket er helt unikt.

    Stofkvalitet 711 – hi-vis metervare i ultimativt strækstof

    En hi-vis stofkvalitet med ultimativt strækstof og ultimativ bevægelsesfrihed. Stofkvalitet 711 kan betragtes som en fluorescerende udgave af den velkendte stofkvalitet 311, som mange kender fra MASCOT® ADVANCED-serien.

    Stofkvalitet 236 – lav vægt med strækstofzoner

    Denne stofkvalitet kombinerer en lav vægt med strækstofzoner. Man skal vælge produkter i stofkvalitet 236, hvis man kræver letvægtsprodukter i en høj kvalitet og med rigtig god slidstyrke. Strækstofzonerne er placeret på produkterne, så de giver brugeren optimal bevægelsesfrihed. Stofkvalitet 236 kan industrivaskes.

    Stofkvalitet 510 – ultimativt strækstof med ekstra lav vægt, der kan industrivaskes

    Ultimativt strækstof med ekstra lav vægt velegnet til industrivask. Særligt ved kvalitet 510 er den lave vægt samt et højt indhold af genanvendt polyester. Med produkter i stofkvalitet 510 får brugeren slidstærke produkter med en høj komfort.