MASCOT® ACCELERATE MULTISAFE


    Maksimal sikkerhed kombineret med enestående komfort til dig, der ikke vil gå på kompromis.
    MASCOT® ACCELERATE MULTISAFE sætter nye standarder for multibeskyttelsesbeklædning. Med ultimativ bevægelsesfrihed, høj komfort og mange relevante certificeringer, får du produkter, der ikke kun beskytter dig maksimalt, men som også gør din arbejdsdag ekstra behagelig.

    I sortimentet finder du et bredt udvalg af forskellige produkttyper velegnede til dig, der arbejder i særligt risikofyldte miljøer med behov for ekstra beskyttelse fx inden for fx olie-, gas- og vindindustri eller i et miljø med fare for at blive udsat for en elektrisk lysbue. Du finder både hi-vis og non-hi-vis produkter i nøje udvalgte stofkvaliteter, der opfylder de krav og behov, din arbejdsdag stiller.

    Maksimal sikkerhed, når det gælder

    Du finder produkter med både antistatiske og flammehæmmende egenskaber. I MASCOT® ACCELERATE MULTISAFE er alle metervarer 100% ’inherent’, hvor de flammehæmmende egenskaber et vævet ind i stoffet og dermed ikke bliver vasket ud med tiden.

    Mange af vores produkter yder desuden beskyttelse mod flydende kemikalier efter syrenormen EN 13034 Type 6 samt beskyttelse mod farer fra en elektrisk lysbue efter EN 61482-2. De fluorescerende produkter er alle certificerede efter EN ISO 20471.

    ULTIMATE STRETCH – unik bevægelsesfrihed

    Du behøver ikke at gå på kompromis med sikkerheden for at føle dig godt tilpas i dit arbejdstøj. Mange af produkterne har ULTIMATE STRETCH, der giver dig en unik bevægelsesfrihed. Produkterne har firevejs-stretch, og giver dig ultimativ funktionalitet, frihed og fleksibilitet gennem hele arbejdsdagen. Det er arbejdstøj, der er så komfortabelt, at det bliver en naturlig del af din hverdag – og som på den måde beskytter dig bedst muligt.

    Arbejdstøj til kvinder

    Serien rummer også et udvalg af produkter udviklet til kvinder med fokus på pasform, kvalitet og komfort. Det er vigtigt, at tøjet sidder rigtigt – også på kvinder – for at opnå den bedste komfort og sikkerhed. Bukserne til kvinder i serien er udviklet i en DIAMOND-pasform. Det betyder, at hvis du har mere end 20 cm forskel mellem livvidden og hoftemålet, er bukserne til kvinder et oplagt valg.

    En komplet løsning til hele virksomheden

    Hos MASCOT tilbyder vi dig en komplet løsning af arbejdstøj i samme design til enhver arbejdssituation. Det er helt unikt, at vi kan klæde hele virksomheden på, uanset om behovet er arbejdstøj, hi-vis beklædning eller multibeskyttelsesbeklædning. Designlinjen er ens på tværs af vores serier MASCOT® ACCELERATE, MASCOT® ACCELERATE SAFE og MASCOT® ACCELERATE MULTISAFE. Det giver jer mulighed for at skabe en stærk, fælles identitet på tværs af arbejdsopgaver og sikkerhedskrav.