Christian Lundgaard – dansk motorsportstalent

MASCOT samarbejder med det unge motorsportstalent Christian Lundgaard, der kører i Formel 2, men som drømmer om at køre Formel 1. Christian Lundgaards team iklædes tøj fra MASCOT® ACCELERATE-serien samt MASCOTs fodtøj. Tøjet er særligt udvalgt med fokus på aktivitet, effektivitet og dynamik, som er altafgørende i pitten.

Christian Lundgaard & Racerbil - MASCOT® WORKWEAR

Stærke fælles værdier

Christian Lundgaard ved, hvad han vil og er klar på at arbejde hårdt for at nå sit mål. Han har en professionel indstilling og en høj arbejdsmoral, der fuldstændigt matcher MASCOTs værdier. Det kræver hårdt og koncentreret arbejde at nå resultater.

For MASCOT er samarbejdet med Christian Lundgaard en naturlig forlængelse af MASCOTs årelange, kontinuerlige støtte til motorsporten i Europa. MASCOT er stolte af at være med på vejen i Christians forfølgelse af hans drøm. Samtidig skaber sponsoratet en eksponering af MASCOT-brandet, der giver værdi i de helt rigtige sammenhænge, da mange af MASCOTs kunder har stor interesse i motorsport.

Michael Grosbøl & Christian Lundgaard

Christian Lundgaard udtaler om samarbejdet: » […] MASCOT kan hjælpe mig på vejen mod mit mål, Formel 1, og jeg kan give dem eksponering og opmærksomhed. Motorsport på det her plan er en kompleks og højteknologisk sport med fokus på resultater. Det er samtidigt en innovativ sport, hvor der skal leveres resultater konstant, alle disse værdier stemmer overens med MASCOTs produkter og udvikling, så jeg er sikker på, at vi sammen kan skabe værdi for hinanden«.