MASCOT har et bredt udvalg af sikkerhedstøj, som holder dig sikker og synlig igennem arbejdsdagen. Det store udvalg giver dig rig mulighed for at mixe og matche din hi-vis beklædning ud fra mange forskellige faktorer som sikkerhedsklasse, vejrforhold, certificeringer og farve. Vælg i blandt et bredt sortiment i fluorescerende gul, orange eller rød – ensfarvet eller tofarvet samt med reflekser med den højeste refleksionsevne.
MASCOTs sikkerhedstøj er funktionelt samtidig med, at det er smart og behageligt at have på. Du behøver derfor ikke at gå på kompromis med hverken funktionalitet, komfort eller design. Gå på opdagelse i sortimentet, og find sikkerhedstøj, der passer til lige netop dine ønsker, krav og arbejdssituation. Du kan selv sætte kravene i produktsøgningen.
MASCOT værner om din sikkerhed og tilbyder sikkerhedstøj til alle hverdagens udfordringer. Det er vigtigt, at du iklæder dig arbejdstøj, som lever op til kravene for sikkerhed, så du er sikker og synlig i dit arbejde. Det gælder uanset om dit behov er regn-, vinter- eller termotøj.
Hos MASCOT kan du vælge i mellem et bredt udvalg af forskellige funktioner, farver og sikkerhedsklasser, som du kan tilpasse efter dine behov. Du finder sikkerhedstøj, som holder dig sikker uanset, om du arbejder ude i alt slags vejr, om du arbejder med farlige kemikalier, eller om du arbejder i tæt kontakt med ild. MASCOTs sikkerhedsbeklædning sikrer dig samtidig en høj komfort og bevægelsesfrihed.
MASCOTs sikkerhedstøj er certificeret efter EN ISO 20471, som er en international standard, der stiller krav til synligt arbejdstøj for arbejdere i højrisikoområder. Når du vælger hi-vis beklædning, er det vigtigt, at beklædningen lever op til de krav, din arbejdsplads stiller. Hos MASCOT finder du tre sikkerhedsklasser (1-3), hvor klasse 3 er den højeste. Hi-vis produkternes sikkerhedsklasse er bestemt af arealet af refleksbånd samt fluorescerende materiale. Hvilken klasse du skal vælge afhænger af, hvor høj en risikozone, du befinder dig i. Det er muligt at kombinere produkter i forskellige klasser for dermed at opnå en højere certificeringsklasse, end det individuelle produkt har. Kombinationsmulighederne ses blandt andet i etiketten på vaskeanvisningen og i brugerinformationen i tøjet.
Arbejdstøj, herunder også sikkerhedstøj, skal være rart at have på, fordi jo bedre tøjet sidder, jo større komfort og bevægelsesfrihed, opnår du. MASCOT tilbyder en hi-vis softshell- og vinterjakke specialdesignet til kvinder, som sikrer, at du som kvinde ikke behøver at gå på kompromis med komforten i forhold til sikkerhedstøj. Begge jakker er godkendt efter EN ISO 20471 klasse 3, og de er derfor det oplagte valg for dig, som skal være synlig og sikker i dit arbejde.