Jakker til kvinder

    MASCOT har et bredt udvalg af overtøj til kvinder. Du finder alt fra termo-, fleece- og vinterjakker til softshell- og skaljakker. Vores jakker til kvinder har en figursyet pasform, som sikrer dig den højeste komfort og bevægelsesfrihed i løbet af arbejdsdagen. MASCOTs sortiment af damejakker er designet efter dine behov. Uanset om du søger en let, åndbar, vind- eller vandtæt jakke, så finder du det hos MASCOT.

    Høj standard

    MASCOTs jakker til kvinder er ligesom alle andre produkter i sortimentet Tested to Work. Alle metervarer er gennemtestede i laboratorier og af testbrugere, og du vil med det samme kunne mærke, at damejakkerne er af højeste kvalitet, hvad angår både komfort, pasform, funktioner og slidstyrke. Det afspejler sig i vores valg af stofkvaliteter. I MASCOTs jakker til kvinder gør vi blandt andet brug af et stretchmateriale, som giver en helt unik bevægelsesfrihed samt CLIMASCOT®, et isolerende letvægtsfor, der er særdeles blødt og behageligt at bære ind mod kroppen. Et udvalg af MASCOTs jakker til kvinder er også velegnet til industrivask efter EN ISO 15797.

    Sikkerhed og synlighed

    I blandt vores jakker til kvinder finder du også modeller certificeret efter kuldestandarden EN 342 og nedbørsstandarden EN 343, hvis du har behov for at være ekstra beskyttet mod vand, varme eller kulde. Hvis du arbejder i en branche eller et miljø, der kræver ekstra synlighed, tilbyder MASCOT også fluorescerende jakker til kvinder. MASCOT prioriterer sikkerhed højt og iført én af MASCOTs hi-vis damejakker, kan du trygt udføre dit arbejde og være sikker på at blive set.

    Mix og match

    MASCOTs jakker til kvinder tilhører forskellige serier og findes i mange farver. Ens for dem alle er, at de kan kombineres på kryds og tværs af farve og serie. Det kan være, du kun har behov for ekstra synlighed på overkroppen, og vælger en underdel fra en anden serie, eller at du ønsker marineblå bukser, men en koboltblå jakke. Det er muligt hos MASCOT.