Regnjakker

    Har du brug for at holde dig varm og tør, når regnen siler ned, så finder du hos MASCOT en række forskellige regnjakker. Hos MASCOT får du kvalitetsregntøj med høj slidstyrke, god pasform og stor bevægelsesfrihed. MASCOTs sortiment af regntøj giver dig mulighed for at kombinere en regnjakke med et par regnbukser, så du får et komplet regnsæt. På den måde kan du nemt holde dig fuldstændig tør, når du arbejder i vådt vejr.

    I serien MASCOT® AQUA finder du regnjakker, der både er åndbare, vindtætte og vandtætte. Hvis du går en hel dag i en regnjakke, er det vigtigt, at du vælger en åndbar jakke, som kan transportere fugten væk fra kroppen og holde din krop tør, så du ikke risikerer at blive våd og dernæst afkølet. I MASCOT® SAFE AQUA finder du regnjakker i fluorescerende materialer, til dig der har brug for en jakke, der som supplement lever op til krav om høj synlighed.

    MASCOTs regnjakker er alle certificeret efter nedbørsnormen EN 343. Certificeringen beskytter dig mod vind og vejr, og den sikrer, at du kan bruge regnjakken i alt slags vejr. Regnjakker fra MASCOT har et vandsøjletryk på 10.000 mm H2O, så uanset om du går, sidder eller står i arbejdstøjet, når du arbejder, er du sikker på, at dit regntøj holder regnen ude hele dagen. Regnjakkerne er alle Oeko-Tex® Standard 100 mærket, så du kan være sikker på, at jakkerne ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.

    MASCOTs regnjakker fås med forskellige funktioner og fordele. Den åndbare regnjakke har ventilation i ryggen, så du nemt kan komme af med fugten. Du finder også regnjakker med små reflekseffekter. Regnjakkerne har svejsede sømme, så der heller ikke er risiko for, at vandet når ind gennem sømmene.