Værktøjsveste er en den oplagte beklædningsdel, hvis man altid vil sørge for at have alt sit værktøj lige ved hånden. Arbejder man eksempelvis på stillads, et tag eller langt fra bilen, undgår man dermed at skulle gå flere gange efter værktøjet. Kunne du have gavn af at have dit værktøj på kroppen, så har MASCOT et udvalg af værktøjsveste til dig.
MASCOTs værktøjsveste er fyldt med gode lommer og stropper, der kan rumme meget forskelligt. Bryst- og forlommerne er på næsten alle modellerne forstærket med CORDURA®, der sikrer høj slidstyrke særligt i bunden af lommerne. Brystlommerne er desuden forsynet med klap og magnetlukning, så der er nem adgang til indholdet. Alle værktøjsveste hos MASCOT har mindst én hammer- og værktøjsstrop.
Alle modellerne har hængelommer med mange forskellige rum og holdere. Hængelommerne er i slidstærk CORDURA®, og de lommer, der er beregnet til kniv, skruetrækker og andet spidst værktøj, er forstærket med Kevlar®, der gør stoffet stikmodstandsdygtigt. I hængelommerne er også rum, der er velegnede til søm. For at modvirke vægten af værktøjet er der på nogle værktøjsveste tilføjet et tykt indlæg ved skuldrene, der mindsker trykket på skuldrene. Så kan du bevæge dig rundt, uden at vesten gnaver.
De værktøjsveste, der ikke er i fluorescerende farver, har et netmateriale på eksempelvis ryggen. På den måde fungerer de ikke som et ekstra lag tøj, men er også velegnede i varmt vejr. Har du brug for synlighed, har MASCOT også værktøjsveste i hi-vis-udgave. Disse veste er overfladebehandlet med Teflon®, der er smudsafvisende, og det holder dermed stoffet rent og dig synlig i længere tid.