Har du et arbejde, hvor der stilles høje krav til dit arbejdstøj i forhold til både synlighed og sikkerhed, så har MASCOT et bredt udvalg af hi-vis jakker. Ved at vælge en jakke i fluorescerende materiale fra MASCOT kan du være synlig i både dagslys og i mørke, når du arbejder i høj-risikoområder. Arbejder du eksempelvis tæt på trafik eller ved maskiner, er det vigtigt, at du er synlig for andre. Når du vælger en hi-vis jakke fra MASCOT får du en sikker og synlig jakke i høj kvalitet, der hverken går på kompromis med slidstyrke, komfort eller funktionalitet. MASCOT tilbyder hi-vis jakker med mange forskellige funktioner og fordele, så du er sikker på at finde en jakke, der matcher dine behov.
I MASCOTs sortiment finder du hi-vis jakker i forskellige varianter, farver og materialer. Du kan blandt andet vælge mellem pilotjakker, softshells, fleecejakker, skaljakker, regnjakker, parkaer og vinterjakker. Det brede sortiment af hi-vis jakker sikrer dig, at du kan finde lige præcis den jakke, du har behov for afhængigt af både dine arbejdsbehov og årstiden. Uanset om du har brug for en let jakke til de lune forårs- og sommermåneder eller en varm jakke til de kolde efterårs- og vintermåneder, har MASCOT en jakke til ethvert formål. Hi-vis jakker fra MASCOT fås i tre fluorescerende farver: rød, orange og gul. Jakkerne findes også med mørke kontrastfarver, der er placeret, hvor tøjet er mest tilbøjeligt til at blive snavset. Du kan vælge mellem flere kontrastfarver og få den farvekombination, du ønsker til din jakke. Jakkerne er udstyrede med synligt refleksmateriale, der gør det nemt for dine omgivelser at se dig.
Ligesom MASCOTs arbejdsjakker har MASCOTs hi-vis jakker også en lang række funktioner og fordele, der passer til din arbejdsdag. Om end du har brug for rummelige lommer, brystlommer, en hætte eller en forlænget ryg, finder du det i udvalget af hi-vis jakker.
MASCOTs hi-vis jakker er certificeret efter EN ISO 20471, som sikrer dig høj, certificeret synlighed og sikkerhed efter internationale standarder. Det fluorescerende arbejdstøj er opdelt i tre sikkerhedsklasser. Ved at vælge klasse 3-certificeret arbejdstøj opnår du maksimal synlighed og sikkerhed. Ved brug af MASCOTs simple bogstavsystem kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvordan du nemt kan opnå klasse 3-certificering ved at vælge en enkelt beklædningsdel eller ved at kombinere flere beklædningsdele.