Dakar Rally er et offroad-rally, der hvert år bliver afholdt i et terræn, som er alt andet end hverdagskost for deltagerne. Dakar samler kører fra hele verden, der ønsker at deltage i verdens mest ekstreme orienteringsløb. Mere end 8000 km skal tilbagelægges på i alt 13 dage i denne unikke konkurrence, der er krævende for både mennesker og maskiner. Over 500 deltager fra 53 forskellige nationaliteter stiller hvert år til start i mere end 300 forskellige køretøjer. Udholdenhed og fightervilje er en nødvendighed.
Dakar er ikke som andre løb. Deltagerne må nemlig ikke bruge navigationsudstyr. I stedet får de udleveret et kompas og nogle punkter, de skal køre efter. Deltagerne kan følge et spor, men nogen gange er de nødt til at finde deres egen rute. Det kræver meget af løbets deltagere at være i stand til at navigere ud fra naturens pejlemærker. Selvom man finder sin egen vej, er man nødt til at kunne finde tilbage på sporet for ikke at miste fornemmelsen for, hvilken retning man skal i.
På løbets etaper er det kun køreren og en eventuel co-driver der må arbejde på køretøjet. Mekanikerne må ikke hjælpe køreren, før de når bivuakken. Derfor er køreren nødt til at kende sit køretøj godt.
MASCOT har gennem flere år leveret tøj til Team Coronels mekanikerteam under Dakar. Dette år er heldigvis ingen undtagelse. Hos MASCOT er vi stolte af at blive foretrukket til dette arbejde, som foregår under nogle helt særlige forhold.
For det kræver en hel del at være mekaniker under Dakar. »Mekanikerne har en hård opgave i løbet af Dakar Rally. De får næsten ingen søvn og er altid på arbejde. Når arbejdet med buggyen er overstået, er mekanikerne ansvarlige for at få lastbilen med reservedele frem til næste destination til tiden. Her skal de bygge deres værksted op igen, og så er det ellers bare med at vente på køretøjerne.«
Det er afgørende for mekanikerne, at deres arbejdstøj er behageligt og nemt at arbejde i. I Sydamerika er det generelt varmt, men de står faktisk over for alle former for vejr.
»Overordnet er det ekstremt krævende arbejde, så deres arbejdstøj skal være slidstærkt. Selvfølgelig er det også vigtigt, at mekanikerne ser præsentable ud for sponsorerne. Dakar Rally sendes via tv til hele verden, og de vil være i spotlightet gennem hele løbet«.
»I Dakar kan ingen forudsige, hvad der sker efter næste sving, næste bakke eller om 100 meter. Man er nødt til at stole på sig selv og sin intuition,« fortæller Tim Coronel.
»Dakar er et af de hårdeste løb man kan deltage i, men det er også et eventyr og en drengedrøm. Løbet handler om udholdenhed, vedholdenhed og om at flytte sine grænser,« fortæller Tim Coronel.
I Dakar er navigationsudstyr ikke tilladt. I stedet får man udleveret et kort og et kompas, og så gælder det om at finde den bedste rute gennem landskabet. Tim Coronel fortæller, at han har en virkelig god stedsans. »Det er man nødt til for at kunne navigere rundt i et landskab, hvor hver 100 meter er en overraskelse. Det er ikke hvem som helst, der gennemfører. Man er nødt til at have en forståelse for terrænet,« forklarer han.
Dakar finder sted de første uger i januar, men forberedelserne står på hele året. Tim Coronel fortæller: »At køre rally er en livsstil – det er min livsstil. For at gennemføre Dakar skal man have det bedste team bag sig. Forholdene er ekstreme og temperaturerne kan svinge fra -7 - +45 grader. I et løb hvor alt afhænger af at tingene fungerer, er man nødt til at kunne stole på sit team og de produkter man har valgt at bruge. Professionelle arbejder med professionelle,« forklarer Tim Coronel. MASCOT har i flere år leveret arbejdstøj og sikkerhedssko til Tim Coronels mekanikerteam. »Arbejdstøj fra MASCOT er af en høj kvalitet og ekstremt slidstærkt. Mekanikerne arbejder under krævende forhold og derfor er deres arbejdstøj nødt til at fungere i al slags vejr,« siger Tim Coronel.
Dakar bygger på sammenhold - et af principperne i »The Dakar Spirit«. Det udspringer af en fælles passion. Alle deltagerne taler samme sprog. De har en delt ambition, en fælles følelse der bringer dem sammen under Dakar.