Et langvarigt professionelt samarbejde

    Siemens Gamesa har haft et globalt samarbejde med Mascot i mange år. Kvaliteten, komforten og funktionen af deres produkter scorer konsekvent høje bedømmelser hos brugerne, fra teknikere til fabriksarbejdere, der arbejder både på land og offshore.

     

    Da vi i 2016 skulle åbne vores vingefabrik i Hull, var de det oplagte valg. Det var ikke nemt at udstyre mere end 900 nye medarbejdere med over 20.000 beklædningsgenstande, men Mascot tog udfordringen op og gjorde, at processen forløb så smertefrit som muligt. De klarede det hele, lige fra at forsyne os med størrelsessæt til levering med kort varsel, og de sikrede, at produktionsforløbet på visse linjer opfyldte vores behov. De arbejdede også utrætteligt med vores andre centrale leverandører, fra vores integrator, der administrerer ordrer, til det vaskerifirma, der skulle stå for tøjvask. Da vi oprindeligt undersøgte markedet, var der mange andre producenter, som lovede en hel masse og i sidste ende ikke kunne komme i nærheden af det nødvendige serviceniveau.

    SAMARBEJDE

    Siden da har vi haft et tæt samarbejde for at sikre, at vi løbende har de rette produkter til de rette miljøer. Lanceringen af 17179-bukserne i firevejs-stretch var især et hit blandt brugerne. De løftede komfortniveauet markant, samtidig med at de er lettere og derfor meget køligere. Dette er særligt vigtigt ved arbejde under udfordrende forhold, f.eks. inden i vindmøllevingerne. Og hvad der er nok så vigtigt – det var stadig omkostningseffektivt.

    BÆREDYGTIGHED

    Bæredygtighed er et vigtigt fokusområde for SGRE, og det er også tilfældet for Mascot. Deres nye overdele i CROSSOVER-serien, som er fremstillet af genbrugspolyester og økologisk bomuld, er for nylig blevet lanceret på tværs af vores virksomhed i Storbritannien og er blevet taget godt imod. Vores medarbejdere leder aktivt efter bæredygtige produkter, som er fremstillet af økologiske materialer og genbrugsmaterialer, så det er vigtigt for os, at vi kan imødekomme deres behov. Overgangen er langt nemmere, når vi kan få disse produkter fra et varemærke, medarbejderne har tillid til.

    Arbejdstøj med ansvar

    Som indkøber har jeg altid haft gode oplevelser med Mascot. Vi ser frem til et mangeårigt samarbejde med Mascot og glæder os til at se, hvordan de udvikler sig!

    Matt Scaum

    Seniorindkøber

    Siemens-Gamesa