MASCOT samarbejder med den danske hyperbil-producent Zenvo Automotive, der specialiserer sig i at skabe de mest ekstraordinære og sofistikerede superbiler. Partnerskabet indebærer, at Zenvo-teknikerne er iklædt MASCOT-arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj, når de arbejder på Zenvo-fabrikken.
Den danske fabrikant af hyperbiler, Zenvo, har skabt sig en stærk position blandt hyperbil-entusiaster verden over. Virksomheden leverer biler med en helt unik blanding af power, ydeevne og prestige. Hyperbilerne er exceptionelle i kraft af den omfattende brug af letvægtskarbonfiber og andre hybrid-kompositmaterialer samt en unik drivkraft.
Den banefokuserede Zenvo TSR-S havde sin debut i 2018 og har Zentrietal bagskærmssystem, som yderligere bidrager til bilens ekstraordinære ydeevne. En kørevenlig superbil til vejen, hvor ejeren har mulighed for at ændre bilens egenskaber med en række justerbare præstationsindstillinger, der omdanner den til en præstationsorienteret racerbil.
Med en maksimal produktion på kun fem biler årligt, fordelt over tre modeller – TS1 GT, TRS og TRS-S – er Zenvos hyperbiler ret sjældne og i høj grad samleobjekter.
Zenvo ønsker at samarbejde med andre markedsledere inden for deres respektive felt. MASCOT kan derfor stolt annoncere samarbejdet, hvor Zenvos teknikere er iklædt MASCOT-arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj, imens de arbejder på Zenvo-fabrikken og til forskellige offentlige begivenheder som Geneve Motor Show, Copenhagen Historic Grand Prix og Ascari Track Day Q4 2019.
Zenvo-teamet er glade for MASCOT-tøjet, og udtaler: »Som danskere er Zenvo-teamet glade for at være iklædt MASCOT. Som vores biler er arbejdstøjet fyldt med morgendagens teknologier og funktioner, der giver tøjet en exceptionel komfort til det professionelle marked«.