MASCOT® WORKWEAR er til stede i fodboldens verden – både på stadion og bag kulisserne. Du møder os både som sponsor i nogle af Europas største ligaer og som officiel leverandør af arbejdstøj til flere af klubbernes egne medarbejdere.
For os handler partnerskaberne ikke kun om synlighed. Det handler om at bidrage. Om at stille funktionelt arbejdstøj til rådighed for dem, der arbejder hårdt for, at alt fungerer – før, under og efter kampen.
Fodbold fascinerer og forener. På tværs af lande, kulturer og sociale skel. Samtidig drives klubberne i de bedste og næstbedste europæiske ligaer med professionalisme, præcision og ambition. En mentalitet, vi både forstår og deler.
Hos MASCOT er vi drevet af samme vilje til at optimere, forbedre og præstere. Vi kalder det:
Tested to Work.
Du kan opleve MASCOT på stadioner i store dele af Europa. På LED-bannere langs sidelinjen, i TV-kampe og i fodboldprogrammer.
Men samarbejdet rækker længere end det synlige. På flere stadioner vises også vores egne fodbold-spots – korte fortællinger, hvor vi hylder fællesskab, dedikation og det gode, professionelle håndværk.
Fodbold er mere end 90 minutter og 11 spillere. Bag hvert eneste mål og hver kamp står et hold af dedikerede medarbejdere: Fra trænere og teknikere, til servicemedarbejdere og greenkeepere.
De fortjener arbejdstøj af højeste kvalitet, der matcher deres indsats. Komfortabelt. Slidstærkt. Gennemtestet.
Det er dem, vi klæder på – og dem, vi støtter.