MASCOT tildeles international pris

    Frost & Sullivan - 2013
    Tue, 29 Oct 2013

    Den danske arbejdstøjproducent Mascot International A/S er blevet udvalgt blandt de 700 europæiske producenter af arbejdstøj.

    Det er det anerkendte, internationale analysebureau Frost & Sullivan, der har analyseret det europæiske marked for arbejdstøj. Frost & Sullivan uddeler prisen til den virksomhed, der har demonstreret den højeste ekspertise inden for kvalitet, aktualitet og serviceomkostninger målt på hvad det skaber i form af kundeværdi. Som eksempel fremhæves MASCOTs effektive og tidsbesparende webbestillingsløsning MASCOT® SmartStore, som stilles gratis til rådighed for forhandlere og kunder.

    Værdien af produkter øges via høj service

    Med baggrund i interviews og dataindsamling i branchen valgte analysebureauet at tildele MASCOT en pris for Customer Service Leadership: »I dagens konkurrenceprægede arbejdstøjmarked er enestående service nøglen til at vinde kundernes loyalitet og sikre kundefastholdelse. MASCOT er kontinuerligt vokset ved at øge værdien af sine produkter gennem teknologisk geniale og innovative servicetilbud, der hjælper med at lette kundernes arbejde«, siger Aparna Balasubramanian, som er Research Analyst hos Frost & Sullivan.

    MASCOT® SmartStore er solidt servicesystem

    Hæderen gives især for MASCOTs webbestillingsløsning MASCOT® SmartStore, som MASCOTs forhandlere og kunder i stort tal har tilsluttet sig over de seneste par år. Bestillinger af arbejdstøj og personlige værnemidler gennem MASCOT® SmartStore reducerer omkostninger, tidsforbrug, fejlkilder og mængden af administration. Det gælder fra brugeren på byggepladsen, til formanden/administratoren på kontoret, og til forhandleren i butikken. Frost & Sullivan uddyber: »Håndtering af medarbejdernes arbejdstøj er et tidskrævende og tungt administrativt arbejde for virksomheder med ansatte, der dagligt bruger arbejdstøj. Til løsning af dette er MASCOT® SmartStore et solidt servicesystem, som sikrer kunderne en enkel og strømlinet styring af deres tøjbestilling. Hermed imødekommer MASCOT® SmartStore et hidtil ubesvaret behov i markedet«, siger Aparna Balasubramanian.

    Også et budgetværktøj

    Det er ikke alene arbejdstøjbrugere og forhandlere, der har stor nytte af MASCOT® SmartStore. Lederne hos kunden får et budget- og styringsværktøj: »MASCOT ® SmartStore hjælper arbejdsgiverne til planlægning af de økonomiske budgetter. Med MASCOT® SmartStore udstyres kunden med et brugervenligt system til at overvåge ansattes udgifter, idet hver enkelt medarbejder udelukkende har ret til at vælge fra det udvalgte produktkatalog og inden for de tildelte point«, udtaler Aparna Balasubramanian.

    Kurt Madsen - Frost & Sullivan - 2013

    Altid kunden i fokus

    MASCOT prioriterer sine udviklingsprojekter efter den værdi, de skaber for slutbrugere og forhandlere. Dette har været tydeligt gennem virksomhedens udvikling af innovative produkter gennem mange år, og paletten af serviceydelser er over de seneste år også øget betydeligt. »Mascot International A/S er en yderst kundeorienteret virksomhed. På baggrund af den massive fokus på innovation i design, kvalitet og ekstraordinær kundeservice, har virksomheden oplevet konstant vækst og rangerer blandt de førende producenter af arbejdstøj i Europa«, siger analytiker Aparna Balasubramanian.

    Ny udgave af MASCOT® SmartStore

    MASCOT har netop lanceret en ny udgave af MASCOT® SmartStore, som indeholder endnu flere funktioner, der kan strømline bestillingen af arbejdstøj og personlige værnemidler for forhandlere og kunder. Systemet er stadig meget brugervenligt og kan anvendes fra enhver computer/tablet/smart phone med internetforbindelse på alle tider af døgnet. I øjeblikket bestiller 70.000 kunder arbejdstøj ved hjælp af MASCOT® SmartStore og der kommer hele tiden nye til. Systemet er tilgængeligt på foreløbigt 10 sprog.

    Om prisen

    Frost & Sullivan uddeler denne pris til den virksomhed, der har demonstreret den højeste ekspertise inden for kvalitet, aktualitet og serviceomkostninger samt betydningen af ​​service i kundeværdi. Der uddeles ikke yderligere priser i forbindelse med den grundige analyse af arbejdstøjmarkedet.