Vi er blevet vant til, at vores fritidstøj og selv jeans er lavet af stretchmaterialer, der er elastiske, og som giver fantastisk komfort, når vi bevæger os. Nu kan de samme krav stilles til hi-vis-tøj, der bruges som beskyttelse til arbejdet i stadigt flere fag og erhverv. MASCOTs omfattende nye serie af hi-vis-beklædning er skabt af slidstærke stretchmaterialer, samtidig med at tøjet holder brugeren sikker med certificeret synlighed.
Høj synlighed og ultimativ bevægelsesfrihed kan sagtens kombineres. Med MASCOTs produkter i 100% strækstof garanteres du en enestående komfort gennem hele arbejdsdagen samtidig med, at du kan leve op til kravene om synlighed i henhold til EN ISO 20471. Bukserne kan desuden industrivaskes ved 60° C.
»Bukser, man ikke har lyst til at tage af!« Det var reaktionen fra de mange håndværkere, da MASCOT lancerede sin første serie af stretch-arbejdsbukser i ikke-hi-vis-farver. Siden er sorte, hvide og blå stretch-arbejdsbukser blevet en del af arbejdstøjsgarderoben for rigtigt mange. Og når man først har prøvet komforten i stretcharbejdstøj, så er der ingen vej tilbage. Derfor lancerer MASCOT nu også stretch i hi-vis-udgave i den nye serie MASCOT® ACCELERATE SAFE. Det fluorescerende bukse-strækstof har en lav vægt, høj slidstyrke og en vandafvisende finish. Stoffet har en blød bagside og sammen med det fleksible stof bevirker det, at fx bukserne nærmest ikke mærkes mod huden. Lommerne er desuden designet, så de kan fyldes helt op, uden det påvirker bevægelsesfriheden.
Det er ikke nok, at tøjet føles rart at have på. Det skal også være flot og veldesignet. I MASCOT® ACCELERATE SAFE har designerne ønsket at frembringe et innovativt, atletisk design. Skrå og asymmetriske reflekser tilfører produkterne et dynamisk og slankende look. Samtidig er reflekserne opdelte, hvilket tilføjer et mere moderne udseende. Reflekserne er fremstillet i et elastisk materiale, der bidrager til den samlede bevægelsesfrihed. Ud over reflekserne bliver det atletiske design underbygget med brug af skarpe kontrastdetaljer. Kontrasterne gør blandt andet, at kroppens bevægelseslinjer bliver fremhævet og giver et atletisk og dynamisk udtryk til arbejdsbeklædningen.
MASCOT® ACCELERATE SAFE er en tofarvet serie, der rummer produkter fra yderst til inderst og fra top til tå i mange forskellige farvekombinationer og størrelser. Seriens bukser kommer i forskellige stoftyper med både 100% strækstof, zone stretch og uden strækstof. Og synlighed og høj komfort er selvfølgelig ikke kun for mænd. Med MASCOT® ACCELERATE SAFE får også kvinder mulighed for at tilegne sig en komplet arbejdstøjsgarderobe med alt fra T-shirts og jakker til bukser og nederdele. Alt sammen specialudviklet til kvinders pasform. Se det store udvalg her: