Arbejdstøj der er udviklet og testet til industrivask

    2019 - ProWash® - Fleecetrøje
    Mon, 04 Nov 2019
    Med MASCOT® ACCELERATE-serien sender MASCOT for første gang industrivaskevenlige stretch-produkter på markedet. En helt unik elastisk fiber er taget i brug for at tøjet kan klare gentagne industrivaskeprocesser, samtidig med at det er strækbart og giver fuld bevægelsesfrihed.

    MASCOT® ACCELERATE er en helt ny serie af smart, funktionelt og slidstærkt arbejdstøj i nye branchefarver. Blandt seriens mere end 70 produkter findes et komplet udvalg af både herrearbejdstøj og damearbejdstøj, som tåler industrivask og -tørring.

    Komfort frem for alt

    MASCOT har med MASCOT® ACCELERATE udviklet et firevejs-strækstof, som tåler industrivask. Strækmaterialet er særdeles behageligt at have på og følger nemt dine bevægelser i dit arbejde. Et oplagt valg til dig, som har behov for arbejdstøj, der skal kunne industrivaskes, men som samtidig vil have fuld bevægelsesfrihed.

    Testet til industrivask

    Produkterne i MASCOT® ACCELERATE er testet i henhold til industrivasknormen EN ISO 15797, og de er mærket med ProWash®, som betyder, at de kan klare at blive industrivasket ved 75 grader og efterfølgende industrielt tørret. MASCOTs ProWash® produkter er langtidsholdbare og holder form og farve efter gentagen industrivask og -tørring. Selv om dit tøj ikke nødvendigvis skal industrivaskes, så har de gentagne testprocedurer også fordele for dig. De udvalgte stoftyper er af højeste kvalitet, og arbejdstøjet er særdeles slidstærkt, hvilket gør, at der ikke skal købes nyt arbejdstøj snart igen.

    En komplet løsning

    MASCOT® ACCELERATE er et bredt udvalg af arbejdstøj til både ude og inde, og til mange forskellige arbejdssituationer og brancher. Alt fra T-shirts til vinterjakker, og både bukser og shorts, samt nederdele til kvinder. MASCOT giver dig dermed muligheden for at sammensætte et komplet outfit til både mænd og kvinder. Seriens seks farver og utallige kombinationsmuligheder giver tillige virksomheder mulighed for at skabe deres eget corporate look ved hjælp af MASCOT® ACCELERATE.


    2019 - MASCOT® ACCELERATE, Modeller, Kvinder, Bukser, T-shirts, Sweatshirts, Jakker


    Find MASCOT® ACCELERATE hos din MASCOT-forhandler eller på www.mascot.dk.