ProWash®

    ProWash® er MASCOTs betegnelse for produkter, som tåler industrivask og –tørring. Når MASCOT angiver, at produktet kan tåle industrivask, betyder det, at vi har testet produktets evne til at holde pasformen, sømmenes modstandsdygtighed, materialets styrke, krymp og eventuelt farveændring og -afsmitning. ProWash® er således dit pejlemærke, når du søger produkter, der tåler industrivask.

    I MASCOTs sortiment finder du produkter, der er testet efter metoderne i EN ISO 15797 og kan vaskes ved max. 85 grader. Derudover findes industrivaskvenlige produkter, der kan tåle vask ved max. 60 grader.

    ProWash® - EN ISO 15797

    I MASCOTs sortiment findes et bredt udvalg af produkter, som er testet efter metoderne i EN ISO 15797. Det betyder, at de kan klare at blive industrivasket ved maksimalt 85 grader og efterfølgende industrielt tørret. Udvalgte MASCOT-produkter kan tåle at blive vasket ved højere temperaturer.

    Testmetoden (EN ISO 15797) indeholder ikke krav, men giver en indikation af, hvor godt produkterne klarer sig i industrivask. Der er forskellige testmetoder inden for EN ISO 15797. MASCOTs produkter, der er testet ifølge EN ISO 15797, er testet efter en eller flere af følgende testmetoder: 8B, 6A og 6B.

    ProWash®

    I MASCOTs sortiment finder du også produkter, der er egnet til industrivask ved maksimalt 60 grader. Når MASCOT mærker disse produkter med ProWash® betyder det, at produkterne er holdbare, slidstærke og holder form og farve efter gentagen industrivask.