EN 13758-2 UPF 40+

    EN 13758-2 UPF 40+

    EN 13758-2 er en produktstandard, der beskytter mod solens skadelige UVA og UVB-stråler. Tøj, som er certificeret efter denne standard, mærkes med en ultraviolet beskyttelsesfaktor (UPF-værdi), der angiver beskyttelsesevnen. Beskyttelsesgraden afhænger af mange faktorer heriblandt materialets tykkelse, tæthed og farve. Samtidig påvirkes tekstilets beskyttelseseffekt også af slid og vask, samt hvis beklædningen strækkes.

    Ved at iføre dig tøj, som er certificeret i henhold til 13578-2 minimerer du risikoen for hudskader som følge af solens stråler.

    Målemetoden

    Der findes forskellige standarder for certificering af UV-beskyttende materialer og dermed forskellige testmetoder til at teste tøjets UV-beskyttende evne efter. I EN 13758-2 testes nye, ikke udstrakte og tørre tekstiler. Ved testresultatet opgiver man den laveste UPF-værdi og ikke et middeltal som ved andre standarder. Testmetoden omfatter beklædning og hovedbeklædning, og ifølge standarden skal tøjet dække tre fjerdedele af arme og ben.
    EN 13758 tillader test på udstrakte og våde tekstiler, men det er ikke et krav for standarden.

    Opnå den højeste beskyttelse

    EN 13758-certificeret beklædning er med til at minimere risikoen for hudskader. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at det kun er tildækkede områder, som er beskyttet. Samtidig vil beskyttelsen reduceres, hvis din beklædning er våd, slidt eller plejevejledningen ikke følges. Husk derfor altid at være opmærksom på din beklædnings beskaffenhed og at pleje dit arbejdstøj i overensstemmelse med instruktionerne, som står i tøjet.