Certificeret hi-vis striktrøje til udendørs arbejde

    ACCELERATE SAFE Hi-vis trøje Mand
    Tue, 05 Oct 2021

    Skal du være synlig udendørs? Med den nye hi-vis striktrøje fra MASCOT oplever du god bevægelsesfrihed, samtidig med at du er synlig. Til kølige forårs- og sommerdage eller inden efterårsvejret for alvor slår igennem med regn og slud, holder striktrøjen dig varm og bidrager til god arbejdskomfort. Hi-vis striktrøjen er certificeret synlig og egner sig til både indendørs og udendørs arbejde.

    Temperaturen kan svinge meget i løbet af en arbejdsdag. Det er derfor vigtigt, at du tilpasser din påklædning efter rumtemperaturen eller vejret, så din krop hverken sveder eller afkøles.

    Moderne design, kropsnær pasform og god bevægelsesfrihed

    Hvad skal man bruge en certificeret synlig striktrøje til? Når du arbejder på steder, hvor du skal være synlig, er det vigtigt, at du kan holde varmen. Omvendt er det ikke altid nødvendigt med et vand- og vindtæt yderlag. I stedet kan du bruge en smart og behagelig striktrøje, der sidder tæt til kroppen og yder god bevægelsesfrihed. Hi-vis striktrøjen fra MASCOT er designet i synlige fluorescerende farver i fem forskellige farvekombinationer. Reflekserne er designet i skrå linjer, der giver et moderne og sporty udtryk.

    Striktrøjen er oplagt at kombinere med andre produkter fra MASCOT® ACCELERATE SAFE-serien.

    Certificeret synlig

    Synlighed er en nødvendighed. Og mange steder er synlighed også et krav. Hi-vis striktrøjen er certificeret i henhold til EN ISO 20471 klasse 2. Du kan kombinere hi-vis trøjen med et par MASCOT hi-vis shorts, knickers eller bukser og derved opnå en sikkerhedsklasse 3.

    Hi-vis striktrøjen er udstyret med aftagelig ID-kortholder og forlommer med lynlås.

    Find hi-vis striktrøjen (19005-351) hos din MASCOT-forhandler.

    MASCOT® ACCELERATE SAFE