Ministerbesøg

    Ministers - MASCOT Laos
    Tue, 08 Jul 2014

    MASCOTs nye produktionsfaciliteter i Laos er kommet rigtigt godt fra start. Og MASCOTs CSR-politik i Laos vækker så stor opsigt, at landets nyudnævnte industriminister i går kom på besøg i MASCOT Laos.

    MASCOT Laos er struktureret og ledet på samme måde som MASCOTs tre fabrikker i Vietnam. Fabrikken har europæisk ledelse med den danske direktør Thomas Bo Pedersen i spidsen. Og de mange moderne medarbejderfaciliteter og –goder var i fokus for Laos’ nye industriminister Khemmani Pholsena, da hun blev vist rundt på fabrikken. »Med egen lægeklinik, sund og gratis frokost og andre medarbejdergoder sætter MASCOT Laos helt nye standarder for tekstilindustrien i Laos«, sagde ministeren. Besøget hos MASCOT var en af hendes første officielle embedshandlinger, efter hun overtog ansvaret for industriudviklingen. »Det er virkelig en glæde at se investeringer af en sådan standard i Laos. MASCOT kan blive en god rolle-model for andre investorer«, udtalte Khemmani Pholsena.

    Aktiviteterne i MASCOT Laos vækker også opsigt uden for Laos' grænser. Således havde MASCOTs fabrik dagen forinden besøg af en delegation fra Myanmar, ledet af Myanmars handelsminister og repræsentanter fra EU kommissionen og erhvervslivet i Myanmar.

    Fabrik - Gode, sikre og trygge arbejdsforhold i produktionen - MASCOT Laos

    MASCOTs fabrik ligger lidt uden for hovedstaden Vientiane og blev indviet lillejuleaften 2013. Lige siden har MASCOT ansat nye medarbejdere hver dag, og der er nu godt 250 medarbejdere. Rekrutteringen af nye medarbejdere fortsætter løbende, og man forventer at mere end fordoble det nuværende antal inden for de næste måneder.

    MASCOT - LaosDen Laotiske industriminister Khemmani Pholsena ses i midten forrest sammen med MASCOT Laos’ danske direktør Thomas Bo Pedersen. På billedet ses også administrationschef Latdavanh Silaphet (forrest, yderst til venstre), og ved siden af hende produktionschef Alistair Herron.

    MASCOTs produktion er allerede godt i gang i Laos. Mere end 250 medarbejdere er foreløbigt ansat.