Lette sikkerhedssko

med stødabsorbering som sportssko
Sikkerhedssko - MASCOT® FOOTWEAR ENERGY - 2018
11. September 2018
Nye sikkerhedssko og –støvler kombinerer lav vægt med et ekstremt stødabsorberende sålmateriale og ekstra bøjelige egenskaber i forfoden. Det kan mærkes! Og det mærkes som lethed og en behagelig komfort til dine fødder. Også på lange arbejdsdage.

MASCOT lancerer dette efterår en ny serie sikkerhedsfodtøj med navnet MASCOT® FOOTWEAR ENERGY. Fire styles i hver to farver/varianter.

Stødabsorbering modvirker trætte fødder

Det er den stødabsorberende og lette mellemsål af materialet ETPU, der adskiller MASCOT® FOOTWEAR ENERGY fra andre sikkerhedssko. Sålmaterialet gør sikkerhedsskoene ekstremt stødabsorberende og behagelige at bære. Hver gang du tager et skridt, absorberer sålen de stød, der ellers ville forplante sig som ømhed og træthed i ben og ryg for hver kontakt med underlaget. Det giver en gangkomfort ud over det sædvanlige – selv på hårde underlag og efter mange timer på benene.

100% metalfrie sko

Alle sikkerhedssko- og støvler i MASCOT® FOOTWEAR ENERGY er metalfrie. Tåkappen er således lavet af komposit, mens sømværnet er fremstillet af et avanceret, slidstærkt tekstilmateriale. Dette er både med til at gøre fodtøjet ekstremt let, men sørger samtidig også for, at skoene ikke er kulde- eller varmeledende. Det er en stor fordel, hvis du arbejder på særligt kolde eller særligt varme underlag. Alle materialer er valgt med fokus på at give MASCOT® FOOTWEAR ENERGY-serien lavest mulig vægt og højest mulig fleksibilitet.

Sikkerhedssko, der føles som en sok

MASCOT® FOOTWEAR ENERGY-seriens fodtøj er godkendt efter EN ISO 20345, sikkerhedsklasse S1P og med såler godkendt efter den bedste norm inden for skridhæmmende såler; SRC. Alle modellerne har desuden non-marking såler, så de ikke smitter af på underlaget, eksempelvis nylagte gulve. Serien er udviklet til ansatte i håndværksfag, der går og står mange timer i løbet af deres arbejdsdag. Skoene sælges hos MASCOTs forhandlere fra september.

To af de fire modeller (F0132 og F0133) har et elastisk overmateriale, der nærmest føles som en ekstra sok. Det bløde, strækbare stof sidder tæt til foden og giver god støtte ved bevægelse.
F0130-849
MASCOT® FOOTWEAR ENERGY
  • 09888 - sort/antracit 09888 - sort/antracit
  • 91133 - sort/koboltblå/limegrøn 91133 - sort/koboltblå/limegrøn
F0131-849
MASCOT® FOOTWEAR ENERGY
  • 01033 - mørk marine/limegrøn 01033 - mørk marine/limegrøn
  • 09140 - sort/mørk orange 09140 - sort/mørk orange
F0132-996
MASCOT® FOOTWEAR ENERGY
  • 09 - sort 09 - sort
  • 18 - mørk antracit 18 - mørk antracit
F0133-996
MASCOT® FOOTWEAR ENERGY
  • 09 - sort 09 - sort
  • 18 - mørk antracit 18 - mørk antracit