Er du opmærksom på vristbeskyttelse

    MASCOT® FOOTWEAR INDUSTRY – Høj slidstyrke og robusthed Vristbeskyttelse. Overdel med ekstra beskyttelse mod tryk på vristen – det minimerer risikoen for slag og brud. Sikkerhedsstøvle
    Mon, 08 Mar 2021
    Er der risiko for faldende og tunge genstande, der kan skade dine fødder, på arbejdspladsen? I så fald er det vigtigt, at dine fødder er ordentligt beskyttet. Både tæerne og vristen. MASCOTs sikkerhedssko og -støvle med vristbeskyttelse beskytter mod tryk og slag på vristen.

    For at beskytte dine fødder og opnå høj sikkerhed, er det vigtigt, at du vælger sikkerhedsfodtøj, der passer til dit job. I MASCOT® FOOTWEAR INDUSTRY finder du nu både en sikkerhedsstøvle og en sikkerhedssko med vristbeskyttelse.

    Foden er udsat

    Dine fødder transporterer dig rundt på dit arbejde og i din fritid. De er et uundværligt værktøj, som du skal passe på. I og med at fødderne stikker ud fra kroppen, er de mere udsatte for rullende og faldende genstande end resten af kroppen. Derfor er det på flere arbejdspladser også nødvendigt at passe på fødderne herunder også vristen.

    Beskyt vristen mod tryk og slag

    Når en bygning bliver revet ned, eller du står ved drejebænken, er det vigtigt, at hele foden er beskyttet. Vristbeskyttelse giver dig ekstra beskyttelse og dæmper stød mod foden fra tabte eller nedfaldne genstande. Den ekstra beskyttelse er integreret i fodtøjets overdel og designet, så du ikke mærker den, når du arbejder. En blød, komfortabel vristbeskytter, der ikke forstyrrer hverken dig eller dit arbejde. Vristbeskyttelse er indbygget i MASCOT® FOOTWEAR INDUSTRY F0220-902 sikkerhedsstøvle og F0221-902 sikkerhedssko.

    Sikkerhedsfodtøj med allround-beskyttelse

    Med vristbeskyttelse er støvlen og skoen det ultimative sikkerhedsfodtøj til dig, der arbejder med eksempelvis tung beton og har brug for ekstra beskyttelse. Og med ekstra forstærkning på snuden af skoen, er fodtøjet velegnet til knælende arbejdet og får længere levetid. For at fodtøjet er behageligt at gå i, er både sko og støvle udviklet med en stødabsorberende mellemsål. Skoen og støvlen er begge EN ISO 20345-certificeret, hvilket sikrer, at de lever op til de krav, der bliver stillet, når man arbejder i områder, hvor sikkerhed prioriteres højt.

    MASCOTs ergonomiske indlægssåler (FT090, FT091, FT092) er certificeret til både skoen og støvlen. Derfor kan indlægssålerne anvendes, uden fodtøjets EN ISO 20345-certificering bortfalder.

    F0220-902 sikkerhedsstøvle og F0221-902 sikkerhedssko er på lager og kan købes/bestilles hos din lokale MASCOT-forhandler.